Af - 13/03-14 20:23; Opdateret: 13/03-14 20:52

Rumænsk fange efter 24 indbrud: Danske fængsler er ren luksusRumænsk fange efter 24 indbrud: Danske fængsler er ren luksus

En rumænsk fange sammenligner de danske fængsler med femstjernet hoteller. Tom Behnke (K) mener, at det er et eksempel på, hvorfor østeuropæiske fanger skal afsone i hjemlandet.

storybild

Tom Behnke er fortørnet over, at forbrydere som rumænske Dumitru Pacuta, som selv hævder at have begået mellem fem til ti indbrud om dagen i Danmark, afsoner deres domme i danske fængsler. (Billede: Polfoto/arkivfoto)

Torsdag aften viser station 2 på tv2 et interview med rumænske Dumitru Pacuta, der sammenligner danske fængsler med fem-stjernet hoteller.

Rasende butiksejer: Får bøde for at afsløre tyvebande
Rasende butiksejer: Får bøde for at afsløre tyvebande

Pacuta er idømt tre års fængsel og permanent indrejseforbud i Danmark for at have begået 24 indbrud i danske hjem. Men det bekymrer ikke rumæneren. Faktisk er han glad for at sidde bag tremmer i Nyborg Statsfængsel. Så glad, at han ligefrem opfordrer andre østeuropæere til at gøre det samme.

- Tag til Danmark, vil jeg sige til dem. Tag derhen og lav kriminalitet, for det er let. Det er let og dejligt, siger Dumitru Pacuta til Station 2.

Det mener den konservative politiker Tom Behnke er helt grotesk:

- Vi er nødt til at stramme op i forhold til omrejsende kriminelle udlændinge, der synes, det er attraktivt at komme til Danmark og begå kriminalitet, siger de Konservatives retsordfører til mx.dk og peger på løsningen:

Røver i pengeløs Danske Bank: Fuck jer - lortebank
Røver i pengeløs Danske Bank: Fuck jer - lortebank

- Der skal være markante, hårde straffe, og vi skal samtidig sørge for, at de skal afsone straffen i eget hjemlands fængsel. Det er helt afgørende, for det er det eneste, de har respekt for.

Og man kan måske godt forstå, hvorfor folk som Dumitru Pacuta synes, det er fedt at sidde i dansk fængsel.

Han får nemlig udbetalt omkring 4500 kroner om måneden for obligatorisk arbejde, som han udfører i fængslet. Cirka halvdelen af disse sender han til sin gamle mor i Rumænien – et beløb der svarer til en gennemsnitligt rumænsk månedsløn efter skat.

Nordsjællandsk forbrydersyndikat sendt bag tremmer
Nordsjællandsk forbrydersyndikat sendt bag tremmer

Og det er Pacuta langt fra den eneste østeuropæer, der gør. Tom Behnke mener, at det er indlysende, hvorfor folk som Pacuta udnytter systemet:

- Det her har ikke været nogen hemmelighed for mig. Det er også min erfaring gennem mit politijob, når jeg har mødt kriminelle østeuropæere. De er fuldstændig ligeglade med om de bliver taget eller ej. Hvis de bliver taget, får de en pause i et dansk fængsel, hvor de får mad tre gange om dagen, og de kan ovenikøbet få lommepenge som er meget mere værd, når de sender dem hjem, siger han.

Behnke lægger vægt på, at hvis man sender folk som Pacuta til deres hjemland for at afsone, vil man både frigive plads i fængsler, spare penge og det vil have en præventiv effekt.

LÆS OGSÅ: Politiker: Stik mig en billig polak

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx