Af - 28/06-16 16:15

Emma Holten i dyb chok:  Kendt tv-station viste nøgenbilleder af hendeEmma Holten i dyb chok: Kendt tv-station viste nøgenbilleder af hende

Den store, tyske tv-station RTL viste hævnporno-billeder af Emma Holten for millioner af tv-seere, uden at hun havde givet dem lov.

storybild

- Jeg er dybt chokeret over, at man kan lave et indslag, der handler om, hvor forfærdeligt hævnporno er - og så samtidig vise hævnporno, siger Emma Holten til BT. (Billede: Scanpix)

Aktivist og debattør Emma Holten blev landskendt og efterfølgende verdenskendt, da hun som 20-årig var udsat for såkaldt hævnporno, hvor en forsmået person offentliggjorde intime billeder af hende som 17-årig mod hendes vilje.

Emma Holten tog dog magten tilbage ved selv at offentliggøre nøgenbilleder, som hun selv havde kontrollen over.

LÆS OGSÅ: Emma blev ramt af 'hævnporno': Nu viser hun verden sine egne nøgenbilleder

Nu er den unge debattør så igen havnet i en ubehagelig situation, hvor hævnporno-billederne af hende er blevet vist uden hendes samtykke. Denne gang for øjnene af millioner af tv-seere.

Det skriver BT.

Ifølge avisen gav Emma Holten for godt et år siden et interview til den tyske tv-station, hvor hun fortalte om sine oplevelser med hævnporno. Hun fortalte desuden om artikel- og billedserien ‘Samtykke’, hvor hun frivilligt optræder afklædt for at vise, at hun som kvinde tager kontrollen tilbage over sin krop. I forbindelse med interviewet gav Emma Holten RTL lov til at vise billedserien i et indslag, men hun gav dem aldrig lov til at vise hævnpornobillederne af hende, skriver BT.

- Jeg er dybt chokeret over, at man kan lave et indslag, der handler om, hvor forfærdeligt hævnporno er - og så samtidig vise hævnporno. Det er simpelthen så rystende, men samtidig er det som aktivist ikke nyt for mig, at folk har en tendens til ikke at gå op i andres samtykke, hvis der er nøgne damer, der kan skabe opmærksomhed, fortæller Emma Holten, der har set tv-indslaget, til BT.

LÆS OGSÅ: Nøgenbilleder ender som hævnporno: Hvis skyld er det?

Hun har efterfølgende kontaktet tv-stationen for at få en forklaring. Her lød svaret, at der nok var sket en misforståelse, fordi nogle ikke kunne tysk. Den forklaring giver Emma Holten dog ikke meget for. Hun fortæller således, at hun lige nu er i gang med at undersøge, hvordan hun bedst kan gå efter de ansvarlige fra tv-stationen.

- Udfordring er at fastslå præcis, hvor krænkelsen er foregået? Er den begået i lokalet, hvor beslutningen er taget, er det på hjemmesiden, hvor billederne er delt? Men jeg kan 100 procent sikkert sige, at det kommer ikke til at gå ubemærket hen, og jeg har også snakket med medierne Die Welt og The Guardian, siger Emma Holten til BT.

LÆS OGSÅ: - Min afpresser ville sende mine nøgenbilleder til min familie og arbejdsgiver

I løbet af de seneste år er der dukket flere historier op, om unge kvinder herhjemme, der ligesom Emma Holten er blevet udsat for hævnporno. De mange sager får nu flere politiske partier til at foreslå, at straffen hæves for personer, der begår den type forbrydelse.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen siger i dag til DR, at de er klar til at hæve straffen fra et halvt år til tre år. Regeringen og Dansk Folkeparti vil gerne være med til at se på sagen.

LÆS OGSÅ: Flertal vil straffe hævnporno hårdere

Ifølge Emma Holten er opbakningen fra politikerne på Christiansborg et vigtigt skridt i kampen imod hævnporno.

- Det er enormt vigtigt, at man sender et politisk signal om, at krænkelser er krænkelser. Lige nu er der en skillelinje mellem ting, der sker på nettet og i den virkelige verden, men de ting, der sker på nettet, har store konsekvenser i virkeligheden. Hvis der bliver delt hævnporno af dig, kan det være svært at få job eller en kæreste, og det kan blive svært at indgå i sociale sammenhænge, siger hun til BT.

LÆS OGSÅ: Ofre for hævnporno er lette at finde

LÆS OGSÅ: Dømt for hævnporno: Ung mand kan havne 20 år bag tremmer

LÆS OGSÅ: Playboymodel står frem: Så syg blev jeg efter hævnporno

LÆS OGSÅ: Sådan vil Google bekæmpe hævnporno

LÆS OGSÅ: Hævnporno: Sådan gør de for at hjælpe ofrene i Norge

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx