Af Ritzau - 02/06-17 16:29; Opdateret: 03/06-17 01:18

44-årig sigtet efter stolekast og knivstik i Nyborg44-årig sigtet efter stolekast og knivstik i Nyborg

Politiet kender ikke motivet til, at en gruppe mænd fredag kom op at slås foran et pizzeria i Nyborg.

storybild

En 44-årig mand blev anholdt efter et slagsmål fredag. (Billede: Free/Colourbox)

Tre mænd blev anholdt fredag eftermiddag efter et slagsmål og knivstikkeri foran et pizzeria i Dronningensgade i Nyborg.

De tre personer er 17, 22 og 44 år. De tre er alle blevet løsladt fredag aften. Det var den 44-årige, der stak med kniv.

- Vi har valgt at sigte den 44-årige for kvalificeret vold. Vi kan ikke udelukke andre sigtelser, men historierne er meget mudrede, og det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned, siger vagtchef Asbjørn Larsen fra Fyns Politi.

En 31-årig mand blev kørt til Odense Universitetshospital efter episoden, hvor han behandles for en sammenklappet lunge. Han er uden for livsfare, oplyste Fyns Politi fredag i en pressemeddelelse.

Klokken var lidt over 13, da politiet fik anmeldelsen om slagsmålet, hvor stole og skilte blev kastet gennem luften, og hvor der også blev brugt kniv.

De to yngste personer, som blev anholdt, er brødre til den sårede 31-årige.

Den 44-årige har tilknytning til pizzeriaet. Han fik også selv skader i baghovedet under episoden, oplyser politiet.

Motivet til slagsmålet og knivstikkeriet er endnu uklart, men politiet mener ikke, at der er tale om noget banderelateret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx