28/07-17 00:04

Adgangskrav til to uddannelser sprænger karakterskalaenAdgangskrav til to uddannelser sprænger karakterskalaen

Det er skørt at belønne fart frem for faglighed, mener Dansk Erhverv. SF vil lave studieoptaget helt om.

storybild

København. Det kræver i år et snit helt uden for karakterskalaen at komme ind på de to hotteste erhvervsuddannelser.

Adgangskravet for at komme ind på International Business på Copenhagen Business School og AP Graduate in Marketing Management på Erhvervsakademi Sjælland er således henholdsvis 12,2 og 12,3.

Det er kun muligt at få et gennemsnit højere end 12, hvis man har haft et ekstra højniveaufag eller vælger at begynde på en videregående uddannelse inden for to år.

Gør man det, kan man gange sit karaktergennemsnit med henholdsvis 1,03 eller 1,08.

Hos erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv mener man ikke, at det er hensigtsmæssigt, at man skal sprænge karakterskalaen for at komme ind på en uddannelse.

- Hvis man skal kunne gange sit gennemsnit op, så mener vi, at man skal belønne fagligheden i højere grad.

- Det er fair nok, hvis man har taget et ekstra A-fag, for det handler om flid og faglighed, men det er et skørt incitament at belønne fart frem for faglighed, siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

Hun frygter, at talentfulde studerende kan få afslag på deres studieønsker til fordel for andre, der vil hurtigere i gang efter gymnasiet.

Hos SF mener man, at det er på tide at gøre op med karakterræset og lave optagelsessystemet om.

- Alt for mange unge får smadret deres uddannelsesdrømme af et system, som kun kigger på deres karakterer.

- Det skal vi sætte en stopper for, så systemet bliver gearet til at vurdere de unge bedre, siger uddannelsesordfører Jacob Mark (SF) i en skriftlig udtalelse.

Det nye system skal i højere grad bygge på optagelsesprøver og motiverede ansøgninger, mener han.

- Karakterer er udmærkede på ungdomsuddannelserne. Men de skal ikke være det eneste parameter, de unge skal måles på.

- Vi skal blive bedre til at give ordentlig feedback og lave et system, som ikke alene belønner dem, der terper, men også kreativitet og gode idéer, siger Jacob Mark.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mor bakker op om udskældt rektor: Jeg...
bt.dk
DMI udvider varsel: Risiko for...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
FCK-profil med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx