Af Marc Nicholas Thygesen - 19/03-15 09:01; Opdateret: 19/03-15 09:28

Ebola-udsendte er kommet hjem fra Sierra LeoneEbola-udsendte er kommet hjem fra Sierra Leone

Det andet hold udsendte, der har bekæmpet ebola i det vestafrikanske land Sierra Leone, er tilbage i Danmark.

storybild

(Billede: Michael Duff)

Efter at have bekæmpet den frygtede ebola-virus i Sierra Leone i Vestafrika er 26 danske læger, sygeplejersker og bioanalytikere nu tilbage i Danmark. Det er det andet hold sundhedspersonale, som Danmark har haft udsendt til det vestafrikanske land.

LÆS OGSÅ: Ebola-eksponerede danskere skal overvåge sig selv hjemme

De hjemvendte har været af sted i seks uger. Opgaven med ebola-bekæmpelse i Sierra Leone er nu givet videre til et nyt, tredje hold danske sundhedsmedarbejdere.

- De danske udsendte har kæmpet og arbejdet dedikeret under vanskelige vilkår - til stor gavn for andre mennesker i nød, siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.

- Det kan jeg kun tage hatten af for - og videregive min største anerkendelse og respekt, siger han.

LÆS OGSÅ: Danske ebola-mistænkte frifundet indtil videre

Det er forsvarets sundhedstjeneste, der står for at uddanne og træne de udsendte i Vestafrika, mens Sundhedsministeriet og Danske Regioner udvælger det egnede personale.

LÆS OGSÅ: 10 personer er fløjet til observation for ebola i USA

Sierra Leone har sammen med Liberia og Guinea været hårdest ramt af det omfattende ebolaudbrud i Vestafrika.

Den seneste opgørelse fra verdenssundhedsorganisation, WHO, viser, at dødstallet efter den frygtede virussygdom har passeret de 10.000.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx