Af - 07/09-13 17:00; Opdateret: 07/09-13 17:25

Razzia: Politiet jagter mobilsnakkende bilisterRazzia: Politiet jagter mobilsnakkende bilister

Bilister uden sele og med mobilen i hånden står for skud fra på mandag

storybild

Politiet er fra mandag klar til at nappe dem, der kører bil mens de snakker i telefon. Foto: Rigspolitiet

Fra næste uges begyndelse er det med at gemme mobiltelefonen langt væk, hvis du har for vane at tale i telefon, mens du kører bil.

Politiet gennemfører nemlig en landsdækkende indsats mod uopmærksomme bilister, som dermed er til fare for andre i trafikken.

Politirazziaerne er målrettet bilister med manglende anvendelse af sikkerhedssele, brug af mobiltelefon under kørslen samt generel uopmærksomhed i trafikken.

Uopmærksomhed kan være flere ting: Eksempelvis at læse eller skrive sms’er bag rattet, men også indstilling af GPS, samle ting op fra gulvet i bilen, tage sig af urolige børn eller være stresset og have tankerne et andet sted, når man sidder bag rattet.

Kontrollen mod manglende anvendelse af sikkerhedssele og anvendelsen af håndholdt mobiltelefon indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx