15/08-14 20:04

Anklager kræver rengørings-chefer udvistAnklager kræver rengørings-chefer udvist

To serbiske rengøringsbosser står til udvisning efter at have udsat to ansatte for tvangsarbejde. Det skriver Fagbladet 3F.

storybild

(Billede: Polfoto)

Mindst 60 timers arbejde om ugen til en løn på 3.000 kroner om måneden – i en periode på tre et halvt år. Sådan var forholdene for to rumænske rengøringsfolk, mens de blandt andet arbejdede på offentlige institutioner som ansatte hos to rengøringsbosser med adresse i Nordsjælland. Det mener Nordsjællands Politi, som nu har tiltalt de to chefer ved Retten i Helsingør.

Ifølge Fagbladet 3F kræver anklagemyndigheden udvisning af Danmark til de to serbiske rengøringsbosser, hvis firmaer tidligere var underleverandør til Danmarks næststørste rengøringskoncern, Forenede Service.

Kloge udlændinge lokkes til småjobs i Danmark
Kloge udlændinge lokkes til småjobs i Danmark

Center mod Menneskehandel har tidligere vurderet, at de to rumænske rengøringsarbejdere var udsat for menneskehandel til tvangsarbejde. Men den vurdering er Nordsjællands Politi uenig i. Specialanklager ved Nordsjællands Politi Thomas Raaberg-Møller siger:

- Det er en sag om økonomisk udnyttelse. Politiets efterforskning i sagen har vist, at betingelserne for at kunne dømme for menneskehandel til tvangsarbejde ikke er til stede. Der er ikke et element af tvang.

Fagbladet 3F afslørede i november 2012 forholdene for det rumænske ægtepar hos de to tiltalte.

Kommuner skærer i lønningslister efter nytår
Kommuner skærer i lønningslister efter nytår

De tiltalte er en 41-årig mand og en 44-årig kvinde. Rengøringsbosserne havde deres to tidligere medarbejdere fra Rumænien boende på en cirka fem kvadratmeter lille altan på anden sal i en lejlighed tilhørende cheferne.

I august 2011 blev de to rumænere ansat direkte af rengøringsgiganten Forenede Service. Men ifølge Nordsjællands Politiets anklageskrift gik lønnen fra firmaet ind på lønkonti, som de tiltalte havde oprettet, og som de tiltalte brugte til at betale egne udgifter. På den måde led rumænerne et samlet tab på 850.000 kroner, mener politiet.

Der er afsat otte retsmøder til behandling af sagen ved Retten i Helsingør. Første retsmøde finder sted 10. september.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx