Af Maria Christine Madsen - 05/01-18 12:41; Opdateret: 05/01-18 17:56

Politiet deler billede af bil i sag om efterladt spædbarn - hvem har set føreren?Politiet deler billede af bil i sag om efterladt spædbarn - hvem har set føreren?

I videoen foroven fortæller vicepolitiinspektør Brian Belling fra Københavns Politi tirsdag eftermiddag om fundet af spædbarnet.

Politiet taler om fundet spædbarn

Københavns Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af en bil i forbindelse med sagen om det efterladte spædbarn, der blev fundet på en bænk tirsdag i hovedstadens sydvestkvarter.

Overvågningsbillederne er slørede, men de viser en lys stationcar – muligvis med soltag. Køretøjet kørte kort før klokken 07 tirsdag morgen via Parkstien mod Valbyparken og retur samme vej kort efter.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelese.

»Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan fastslå at bilen har noget med det efterladte spædbarn at gøre, men vi vil gerne tale med føreren af bilen, da vedkommende kan være et vigtigt vidne. Samtidig søger vi fortsat efter andre vidner der har været i området tirsdag morgen eller i øvrigt har informationer i sagen,« siger vicepolitiinspektør Brian Belling.

Det lille spædbarn - en pige - var blot få timer gammel, da hun blev fundet af en medarbejder fra Københavns Kommune, som fandt hende grædende svøbt i et mørkegråt Ikea-tæppe på en bænk.

Da hun blev fundet, var hun i kritisk tilstand og blev hurtigt kørt til behandling på Rigshospitalet. Senere samme dag oplyste politiet, at hendes tilstand var stabil.

Tvivl om etnicitet

I fredagens pressemeddelelse oplyser Københavns Politi, at der er tvivl om den lille piges etnicitet.

'Umiddelbart efter fundet af spædbarnet, blev Københavns Politi af sundhedsmyndighederne oplyst om, at barnet havde 'negroide' træk. Ved en nærmere undersøgelse af barnet, efter det er udenfor livsfare, forlyder det nu, at sundhedsmyndighederne ikke umiddelbart kan fastslå barnets etniske træk' oplyses det i pressemeddelelsen.

Den lille pige kan også have mellemøstlige eller asiatiske træk, da det kan være svært at afgøre endeligt på et nyfødt barn.

'Den første misforståelse er vigtig for politiet at få ryddet af vejen, da den kan holde vigtige vidner i sagen fra at melde sig, da de har grund til at tro, at barnet ser ud på en specifik måde, der nu er rejst tvivl om', oplyser politiet.

Torsdag kunne centerchef i Center for Familiepleje i Københavns Kommune, Sten Kruse-Blinkenberg, oplyse, at der er fundet en plejefamilie, der skal passe på den lille pige.

Plejefamilien blev fundet samme dag, som den lille pige blev fundet.

»Der har heldigvis været rigtig mange borgere, som har vist interesse for at træde til. Det er vi selvfølgelig enormt glade for,« sagde han til nyhedsbureauet Ritzau.

Kommunen ønskede torsdag ikke at oplyse, om pigen fortsat befinder sig på hospitalet eller er kommet hjem til plejefamilien. Ligeledes holder kommunen det hemmeligt, hvor i landet den nyfødte pige skal bo.

Moderen til barnet er endnu ikke fundet, og det kan ende med adoption. Det bliver dog ikke nødvendigvis til den plejefamilie, som er fundet.

Københavns Politi er fortsat i gang med efterforskningen og har for nuværende ikke yderligere informationer i sagen.

Opdateres...

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Flaskekast, spyt og slag: Unge piger...
bt.dk
Advarer mod aggressiv og smitsom...
bt.dk
Ekspert om Coops lukning af 47...
bt.dk
Ny milliardfond vokset ud af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx