02/05-18 12:42; Opdateret: 02/05-18 13:21

Højesteret fordobler straf for omskæring af døtreHøjesteret fordobler straf for omskæring af døtre

Vestre Landsret nedsatte sidste år straffen til somalisk forældrepar, men den afgørelse er nu trukket tilbage.

storybild

København. Højesteret straffer et somalisk forældrepar fra Fredericia med halvandet års fængsel for at have ladet deres to døtre omskære under en rejse til Afrika.

I Vestre Landsret slap parret sidste år med ni måneders fængsel, men ifølge landets øverste domstol var det altså alt for lidt.

De halvandet års fængsel flugter derimod med, hvad Retten i Kolding oprindeligt landede på tilbage i april 2017.

Ligesom både by- og landsret har Højesteret valgt at idømme moren, der er somalisk statsborger, en betinget udvisning med en prøvetid på to år.

Det var tilbage i sommeren eller efteråret 2015, at de to piger, der er født i henholdsvis 2000 og 2007, blev omskåret under et ophold i Afrika.

Forældrene har dog begge nægtet sig skyldige. De har afvist hele præmissen for retssagen - at pigerne overhovedet er blevet omskåret.

Men eksperterne i Retslægerådet føler sig overbeviste om, at pigerne fik bortskåret både den yderste del af klitoris og dele af de små skamlæber.

I Højesteret har dommerne da også alene skullet forholde sig til, hvordan forbrydelsen skal straffes.

I dommen lægges der vægt på, at pigerne var mindreårige og "særdeles værgeløse", samt at de tiltalte ved at lade pigerne omskære tilsidesatte den særlige omsorgspligt, der påhviler dem som forældre.

- Der skal endvidere lægges vægt på, at omskæringen måtte antages at være planlagt, og at de tiltalte måtte antages at være klar over, at de ved omskæringen kunne påføre deres døtre alvorlige, livsvarige fysiske og psykiske skader, lyder det i afgørelsen.

Som formildende omstændigheder fremhæver retten, at omskæringen formentlig blev udført på et sygehus og på en måde, som ifølge Retslægerådet betød, at der er sket en pæn heling uden synligt arvæv.

Desuden mener man ikke, at pigerne vil have gener eller smerter forbundet med deres seksualliv som en konsekvens af omskæringen.

Det er bare anden gang, at der fældes dom i en sag om kvindelig omskæring, siden paragraf 245a blev indført i straffeloven i 2003.

I 2009 blev en kvinde ved Retten i Glostrup idømt fængsel i to år for at have ladet sine to døtre omskære under en rejse til Sudan.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx