Af Lars Dinesen - 26/01-15 17:24

Kvinde bedrog for millioner: Skulle skaffe penge til spilKvinde bedrog for millioner: Skulle skaffe penge til spil

En ansat i forsikringsselskab er blevet idømt fængsel for at overføre 13 millioner kroner til sin egen konto.

storybild

Arkivfoto (Billede: Skafte Rumle)

En kvindelig kontorassistent, der var ansat i bogholderiafdelingen i et stort forsikringsselskab, har mandag ved Retten i Glostrup fået en straksdom på to et halvt års fængsel for databedrageri til 13 millioner kroner.

Kvinden havde fra februar 2013 overført penge til sig selv ved at oprette elektroniske overførsler af penge til fiktive kundenavne, men med sine egne kontonumre som modtagere.

Kvinden har forklaret, at hun lider af ludomani og spiller spil på forskellige hjemmesider.

Røver stjal værdifulde fingerringe
Røver stjal værdifulde fingerringe

Da hendes overførsler blev opdaget i sidste uge, havde hun foretaget 73 overførsler og på den måde nået at tilegne sig tæt ved 13 millioner kroner. Alle pengene er brugt.

Kvinden blev anholdt mandag morgen og mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, hvor hun aflagde fuld tilståelse.

Det er baggrunden for, at retten besluttede, at hun skulle have en straksdom på to et halvt års fængsel og pligt til at betale beløbet tilbage til forsikringsselskabet.

Politiet vil afhøre flere i fynsk nissehue-sag
Politiet vil afhøre flere i fynsk nissehue-sag

Kvinden tog betænkningstid og overvejer nu, om hun vil anke dommen, oplyser retten i en pressemeddelelse.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: 15-årig dreng stod bag Bilka-bombetrussel i Odense

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx