Af Jeppe Elkjær Andersen - 23/07-17 13:10

Vidste du det? Derfor er det danske pas et af verdens mest magtfulde Vidste du det? Derfor er det danske pas et af verdens mest magtfulde

Det rødbedefarvede danske pas er et af verdens mest magtfulde. Det viser en stor oversigt over alle verdens pas.

storybild

Det danske pas er blandt verdens mest magtfulde. (Billede: Brian Bergmann)

Når vi danskere rejser ud i verden, er det sjældent uden det store besvær. Vi skal ikke tænke på meget andet end transport til og fra, overnatning undervejs og så at pakke vores taske. Og det er der en god grund til: vores pas.

Det er nemlig et af de absolut mest magtfulde i hele verden, når det kommer til, hvor mange lande det giver os adgang til uden visum.

Hjemmesiden passportindex.org rangerer alle verdens forskellige pas, og der ligger det danske med helt oppe i toppen.

Hvis man kigger på den liste, der slet og ret hedder 'Global Passport Power Rank', så kan man se, at Danmark med en score på 156 ligger på en delt tredjeplads. De 156, som Danmark har, er det antal lande, vi danskere kan besøge med vores pas, uden at skulle søge visum på forhånd - altså helt uden visum eller med visum on arrival, hvor man får udstedt visum, når man ankommer til landet. Og det er altså nok til en tredjeplads på listen sammen med Finland, Italien, Frankrig, Spanien, Norge, Japan, USA og Storbritannien.

De mest magtfulde pas, når det kommer til antallet af lande, det kan bruges til at besøge uden visum på forhånd, er Tysklands og Singapores med en score på 158. Derefter følger Sverige og Sydkorea på en delt andenplads med 157.

En mere nuanceret udgave af listen er den, der hedder 'Individual Passport Power Rank', og her finder man det danske pas på en femteplads. Den liste er målt på, hvor mange lande, folk med et givent pas kan besøge uden visum lagt sammen med, hvor mange lande et givent pas giver 'visa on arrival' til.

Her er Danmarks score de førnævnte 156. 123 af dem er lande, hvor folk med dansk pas slet ikke behøver visum, mens de sidste 33 er lande, hvor vores pas giver 'visum on arrival'.

På den mere nuancerede liste topper Tyskland med Singapore, Sverige, Sydkorea og altså Danmark på de kommende pladser.

Helt i bunden af begge lister finder man Afganistan med en score på 22, mens Pakistan og Irak ligger lige over med henholdsvis 25 og 26.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skatteministeren afslører: Så dyrt...
bt.dk
Enhåndet fighter får chancen: Nu skal...
bt.dk
Casper var afhængig af Treo: 'Jeg...
bt.dk
Ny lov i Sverige: Sex kun lovligt,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx