11/05-18 01:56

Eurovision-Jonas: Danmark kan være dark horse til sejrenEurovision-Jonas: Danmark kan være dark horse til sejren

Brødrene Olsen var heller ikke favorit, lyder det fra den danske Eurovision-sanger, der er med i finalen.

storybild

Rasmussen er videre til finalen. Scanpix/Francisco Leong

Lissabon. Spørger man bookmakere og eksperter, er det ikke danske Jonas Flodager Rasmussen, der kommer til at stå med trofæet, når Eurovision Song Contest bliver afgjort på lørdag i Lissabon i Portugal.

Men hvis man spørger den danske sanger, der stiller op med nummeret "Higher Ground", så er en sejr ikke udelukket.

Det er nemlig sket før, at Danmark har overrasket og vundet, selv om ingen havde regnet med det.

- Brødrene (Olsen, der vandt det internationale melodigrandprix for Danmark i år 2000, red.) var heller ikke favoritter. Det handler om at ramme den helt rigtige lørdag aften, og så tror jeg selvfølgelig på, at vi er en dark horse, der kan overraske. Det virker til, vi har en del fans i salen, så hvorfor ikke, siger Rasmussen.

Torsdag aften sang han Danmark videre til finalen fra den anden af de to semifinaler.

- Som jeg har sagt hele tiden, så er vi først og fremmest gået efter finalepladsen, for det er vigtigt at komme over det skridt. Bagefter har jeg sagt, at hvis vi nåede over det, så kan alt ske, siger den 33-årige sanger.

Han nåede dog kortvarigt at blive nervøs for, om der ville være en dansk billet til finalen.

- Især fordi kameraholdet kom hen til os som noget af det første, og så gik de bare væk og kom ikke tilbage. Jeg nåede at tænke "fuck mand, skal vi virkelig ikke være med i den finale", men det skulle vi jo heldigvis, siger han.

Også Sverige og Norge var blandt dem, der blev stemt videre til finalen.

- Det er vildt fedt, at vi er fire ud af fem nordiske lande, der er repræsenteret i finalen, siger Rasmussen.

Finland sikrede sig allerede tirsdag en plads i lørdagens finale, mens Island måtte se sig slået ud af konkurrencen.

Finalen bliver afholdt lørdag i Lissabon. Den sendes på DR1 klokken ni.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Royal Run er i gang: Kan du spotte...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx