Af - 27/08-14 10:19; Opdateret: 27/08-14 10:43

Sommeren er tilbage - tæt på solrekordSommeren er tilbage - tæt på solrekord

Det gode vejr er tilbage over Danmark i dag og i morgen, og det kan bringe os i nærheden af en topplacering over de mest solrige somre nogensinde. Til gengæld ser det mere gråt ud i weekenden.

storybild

Der er mulighed for sæsonens sidste badetur for de modige, når temperaturen i dag og i morgen flere steder krydser de 20 grader. (Billede: Ehrbahn Jacob (arkivfoto))

Efter en ekstraordinær varm og solrig sommer er det som om, at virkeligheden i de seneste par uger er vendt tilbage over det danske sensommerland.

Helt hen i vejret: Sådan blev den danske sommer anno 2014
Helt hen i vejret: Sådan blev den danske sommer anno 2014

Ustadigt vejr, regnbyger og blæst har præget prognoserne, men nu er sommeren igen kommet på besøg – omend det mest af alt minder om et lynvisit.

- I dag bliver det ganske pænt. Efter lidt morgentåge i Jylland er der solskin til alle. Der kan måske komme få lokale byger, men de varer kun i få minutter, så det forstyrrer ikke billedet af en flot dag. Der er stort set ingen vind, og vi får over 20 grader, så det er ganske pænt vejr, siger Thyge Rasmussen, vagthavende meteorolog hos DMI.

Deprimerende prognose fra DMI: Sådan bliver resten af sommeren
Deprimerende prognose fra DMI: Sådan bliver resten af sommeren

Det fine vejr gentager sig i morgen, men man skal sørge for at nyde solen inden weekenden. Fredag ser vi nemlig en ændring i vejret, og weekenden bliver ikke meget at råbe hurra for, hvis man hungrer efter en solrig sensommer.

- Desværre fortsætter vejret ikke ugen ud. Vi skal have passage af noget regnvejr, når vi kommer til fredag, og det bevæger sig langsomt igennem landet. Der kommer nyt regnvejr lørdag, så det ser gråt ud i weekenden, selv om vi får pæne temperaturer og ikke meget vind, siger Thyge Rasmussen.

Smukt: Michael reddet, da hans kørestol brød sammen midt i tordenstorm
Smukt: Michael reddet, da hans kørestol brød sammen midt i tordenstorm

Som vi skrev i går, bliver sommeren 2014 en af de mest solrige nogensinde. Skinner solen i gennemsnit 8,5 time per dag i resten af august, er der tale om den tredjemest solrige sommer nogensinde.

Kystlivreddere har haft en travl sommer
Kystlivreddere har haft en travl sommer

- Og vi havde jo pænt med sol i går, i dag og i morgen, så det bliver de sidste dage, der bliver afgørende. Den tredjeplads står og vipper lidt endnu, siger Thyge Rasmussen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx