08/09-13 08:01

Regninger på rejser og middage forsvundet i PETRegninger på rejser og middage forsvundet i PET

Selv om Politiets Efterretningstjeneste(PET) holder styr på potentielle terrorister og nogle af landets mest uregerlige kriminelle, så har de ikke orden i noget så simpelt som deres egne bilag og regninger.

storybild

(Billede: Jens Dresling/POLFOTO)

Ekstra Bladet fortalte forleden, hvordan Jakob Scharf og en række PET-chefer har brugt særligt øremærkede anti-terror penge på at spise ude i byen.

I den forbindelse har Ekstra Bladet søgt en række aktinsigter hos den hemmelige tjeneste, men PET har ved flere lejligheder måttet skrive, at regninger enten er bortkommet, eller at der måske findes flere bilag, end dem de lige har sendt.

Læs også: Ulovligt ædegilde og druk hos PET

23. november 2012 skriver de for eksempel:

'Det bemærkes, at der er givet aktindsigt i de bilag, det har været muligt at identificere, og det kan således ikke udelukkes, at der findes yderligere bilag.'

Den formulering finder professor i regnskab og revision på CBS Peter Skærbæk yderst besynderlig.

- Det er en mærkelig formulering, når det kommer fra en offentlig myndighed. Den er ikke særlig tillidsskabende overfor omgivelserne. Det er åbenlyst for enhver, at det er en forkert formulering og et forkert signal, de sender her.

Læs også: PET har brugt anti-terrorpenge på luksusmiddage

Eksemplet på de måske manglende bilag er ikke enestående. Ekstra Bladet har også søgt aktindsigt i Jakob Scharfs rejsebilag, og her sejler det også for tjenesten. 19. august 2013 skriver de til Ekstra Bladet, at der ikke foreligger rejseafregning for nogle endagsrejser, og:

'For så vidt angår den sidste rejse er rejseafregningen bortkommet,' skriver PET om en specifik rejse, som Jakob Scharf var på fra den 14. marts 2012 til den 16. marts 2012.

Regninger fra middage, hotelophold og anden forplejning er her forsvundet for efterretningstjenesten, og det undrer også professoren fra CBS, at det kan forekomme hos PET.

Læs også: PET-chef erkender: Unødvendigt

- Selvfølgelig skal der være styr på rejseafregningerne. Ligesom man fik det i Politiet efter Hesselbjerg-sagen, hvor Rigspolitichefen fik problemer på grund af blandt andet rod i rejseregnskabet. Der har været så mange sager i staten med rod i bilagene, så det er tankevækkende, at institutionernes økonomiafdelinger stadig ikke har pakket ledere og folk på højt niveau ind i sikre regnskabsprocedurer.

Professor Peter Skærbæk fra CBS mener også, at Justitsministeriet bør undersøge sagen om rod i regnskaberne og manglende bilag hos PET.

- Med hensyn til PET bør justitsministeriets økonomiafdeling udarbejde en regnskabsanalyse, såfremt ministeren ikke umiddelbart kan berolige offentligheden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx