Af Julie Bülow - 08/01-18 22:50

Coop i modvind over nylanceret plantefars: Indeholder dyrCoop i modvind over nylanceret plantefars: Indeholder dyr

Kæden bag Kvickly, Fakta og Irma er kommet i strid modvind over deres nye plantefars - den indeholder nemlig en animalsk ingrediens.

storybild

Burgerelskere landet over har den seneste uge kunnet mæske sig i saftige plantebøffer. To nye kødfri alternativer til hakket kødfars blev nemlig lige efter nytår skudt ud i supermarkeder landet over.

Men det ene af de to produkter er kommet i modvind på de sociale medier. Coops plantefars indeholder nemlig æg, og det mener nogle forbrugere er vildledende, fordi pakkens ordlyd ellers antyder, at den kun består af grøntsager.

For veganere er Coops alternativ derfor ikke en mulighed, men det fremgår ikke tydeligt nok, mener blandt andre 22-årige Sofie Lange fra Aarhus. Hun læser filosofi og har været veganer i halvandet år.

»Når jeg læser på pakken, at farsen er lavet på 'vegetabilske proteiner', så kan jeg godt synes, det er misvisende. For i og med, at der er æg i farsen, så er der også animalske proteiner i,« forklarer hun.

Vender man pakken om, står der, at der er æggehvider i, men Sofie Lange mener stadig, at det for forbrugerne kan være svært at afkode - især fordi der har været stor omtale af det andet tilsvarende, men helt veganske produkt fra Naturli, som føres hos konkurrenten Dansk Supermarked.

»I sidste ende, er det jo et skridt i den rigtige retning, at man tager tendensen til at spise kødfrit til sig. Men vi står altså med to næsten ens produkter, udgivet samtidig, som er meget lette at forveksle,« forklarer hun.

Træder sig selv over tæerne

Ifølge detailekspert Bruno Christensen træder Coop sig selv over fødderne ved at lancere deres nye produkt samme dag, som Dansk Supermarked slap deres variant fra mærket Naturli.

»I forbrugernes perspektiv, er produktet ikke en forbedring af det produkt, som Dansk Supermarked lancerer, og derfor gør Coop det ikke let for sig selv, når de lancerer en, i forbrugernes øjne, ringere kopi af et produkt, som konkurrenten fører,« siger han.

Coop ser dog ikke deres produkt som ringere, fordi der er æg i. Det nye plantefars er blot ét af flere kødfri produkter, der er på vej. Og man har valgt at fokusere på den store målgruppe, frem for alene veganere, forklarer Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

»Vi prøver at ramme bredt, men vi er i dialog med veganerforeningen, og vi er meget lydhør overfor kundernes feedback. Der kommer helt sikkert flere tilretninger hen ad vejen, og på længere sigt får vi også en vegansk fars,« siger han.

Hvad er problemet med æg?

I coops nye plantefars er der tilsat 'æggehvider fra fritgående høns'.

Æg er animalske, og er man veganer spiser man derfor ikke æg.

De fleste vegetarer spiser æg, men mange fravælger dog alligevel æg på grund af etiske overvejelser omkring høns' vilkår.

 

LÆS OGSÅ: Veganer om det nye plantekød: Jeg elsker det, men jeg kastede op

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
Kender du ham? Brød ind til kvinde og...
bt.dk
Se billedet: Prins Nikolai er på...
bt.dk
Brøndby-angribers mareridt: Lang...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx