02/05-18 15:02; Opdateret: 02/05-18 16:53

Bandemedlem forsøgte at dræbe cyklister på NørrebroBandemedlem forsøgte at dræbe cyklister på Nørrebro

Et københavnsk medlem af LTF står angiveligt til mange års fængsel for vildt skyderi under bandekonflikt.

storybild

København. En nat i september sidste år bevægede et højtstående medlem af gadebanden Loyal To Familia (LTF) sig dybt ind på den rivaliserende bande Brothas' territorium på Ydre Nørrebro.

Da den 27-årige mand ved 01-tiden nåede frem til området omkring Den Røde Plads, trak han en pistol, og i løbet af mindre end et minut affyrede han 11 skud.

De første skud var rettet mod to forskellige forretninger, hvor medlemmer af den rivaliserende bande ofte hænger ud.

Men herfra blev skuddene tilsyneladende mere tilfældige. Blandt andet rettede bandemedlemmet sit våben mod flere tilfældige cyklister, og angiveligt skød han her for at dræbe.

Onsdag har et nævningeting i Københavns Byret således kendt manden skyldig i drabsforsøg mod to tilfældige cyklister.

Retten finder det også bevist, at den tiltalte i sekunderne inden drabsforsøgene bragte yderligere tre personers liv i fare, da han affyrede flere skud mod forretningerne 10 Plus og Elite Kiosken.

Ingen af disse tre ofre, en 19-årig mand og to ekspedienter, blev dog ramt.

Under sagen har den tiltalte erkendt, at han om aftenen 21. september satte kurs mod Ydre Nørrebro, og at han affyrede de mange skud.

Manden har imidlertid afvist, at han skød for at dræbe, ligesom skuddene ifølge ham ikke faldt i forbindelse med den verserende bandekonflikt.

Derimod hævder han, at han ønskede at hævne en parkeringsstrid fra tidligere på dagen, hvor en person skal have spyttet på ham.

Men den forklaring tror retten ikke på. Blandt andet fordi området omkring Den Røde Plads er kontrolleret af Brothas, og at netop Brothas og LTF på daværende tidspunkt befandt sig i en blodig konflikt.

- Det forhold, at tiltalte midt om natten bevæger sig ind i Brothas-område og affyrer 11 skud (...) findes at være egnet til at fremkalde en konflikt i den da allerede verserende bandekonflikt, siger retsformand Henriette Sartvin.

Således er det rettens opfattelse, at i hvert fald de første skud havde til formål at skræmme medlemmer af den rivaliserende bande.

Mere uklart er det, hvorfor den 27-årige efterfølgende rettede sit våben mod cyklisterne. En yngre svensk kvinde blev ramt i ballen, mens en mand i midten af 30'erne blev strejfet af et projektil.

Manden var desuden tiltalt for at have forsøgt at dræbe en tredje cyklist, men i det forhold har retten valgt at frifinde.

På fredag vil sagens anklager og forsvarer komme med deres respektive bud på, hvordan forbrydelsen efter deres opfattelse bør straffes.

Efter alt at dømme vil anklageren i sin procedure henvise til, at skuddene faldt i forbindelse med en bandekonflikt. Netop den omstændighed kan nemlig betyde, at straffen kan blive fordoblet.

Den tiltalte har i øvrigt en lang række domme bag sig for personfarlig kriminalitet. Ved siden af kriminaliteten har han bokset på relativt højt niveau, ligesom han har været i lære som bager hos sin far.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
LIGE NU: Kronprinsen til Royal Run...
bt.dk
Kan du hjælpe? Politiet leder efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx