04/01-18 12:43; Opdateret: 04/01-18 13:13

DR henter ny dramachef hos TV2DR henter ny dramachef hos TV2

DR har fundet sin nye dramachef Christian Rank hos TV 2 Fiktion, hvor han har arbejdet med forskellige serier.

storybild

København. 39-årige Christian Rank bliver fra februar ny dramachef hos DR. Han kommer fra en stilling som executive producer hos TV 2 Fiktion.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

- Han repræsenterer nye kræfter, som både vil sætte en ny retning for DR Drama og vil kunne videreføre, hvad DR Drama er god til og har høstet så stor anerkendelse for både i Danmark og i udlandet, siger DR's kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, i pressemeddelelsen.

Christian Rank er uddannet filmproducer fra Den Danske Filmskole i 2005. Siden da har han hovedsageligt arbejdet med at producere tv-serier.

Hos TV 2 Fiktion har han de seneste tre år blandt andet arbejdet med serierne "Rita" og "Norskov".

Men produceren har dog også kendskab til DR. Rank har været producent på to af DR's store dramaserier.

Han var producent på første sæson af "Arvingerne" og sæson 1 og 2 af serien "Lykke" fra 2010 og 2014.

- Jeg har stor respekt for DR Dramas hidtidige succeser, og jeg er samtidig meget bevidst om, at det er nødvendigt at tænke i nye muligheder og løsninger, for at DR fortsat kan levere markante og relevante fortællinger til et bredt publikum.

- Mit første fokus bliver at få skabt en ny stærk organisation i DR Drama, der skal deltage i udviklingen og produktionen af DR's fremtidige dramaserier, siger Christian Rank i pressemeddelelsen om sit nye job.

Christian Rank afløser Piv Bernth, som havde været dramachef siden 2012. Hun stoppede i slutningen af november og tog flere ansatte med sig for at starte et nyt produktionsselskab.

Piv Bernth havde i sin tid som dramachef stået bag dramaserier som "Forbrydelsen" og "Borgen".

DR har produceret en lang række dramaserier, der også har fået international anerkendelse.

Fire gange har en DR-serie modtaget en Emmy i dramakategorien. Den første serie, der fik prisen, var "Rejseholdet" i 2002. Året efter modtog "Nikolaj og Julie" samme pris. Senest fik serien "Livvagterne" prisen i 2009.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx