17/09-13 14:07

Advokat i tortursag afviser særbehandlingAdvokat i tortursag afviser særbehandling

Pengekrav til irakere i tortursag var urimelig, men åbner ikke dør til særbehandling, vurderer kammeradvokat.

storybild

Peter Biering vurderer, at der ikke vil komme en bølge af sager, hvor udsatte grupper får positiv særbehandling. (Billede: Polfoto/arkiv)

Statens advokat, kammeradvokaten, led tirsdag et nederlag i Højesteret, da 11 irakiske mænd undgår kravet om hver at skulle stille 40.000 kroner som sikkerhed i forbindelse med en retssag om påstået tortur.

Kravet kom fra Forsvarsministeriet via advokat Peter Biering fra kammeradvokaten. Peter Biering vurderer dog ikke, at der nu komme en bølge af sager, hvor udsatte grupper får positiv særbehandling.

- Jeg læser Højesterets præmisser sådan, at Højesteret mener, der er tale om nogle helt særlige sager, og de finder det urimeligt, hvis man imødekom vores anmodning, siger Peter Biering til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Irakere får gratis dansk retssag mod danske soldater

Positiv særbehandling
De 11 hævder, at danske soldater var medansvarlige for, at de i forbindelse med operation Green Desert i november 2004 blev tilbageholdt og derefter udsat for tortur af irakiske politifolk.

Landsretten mente, at irakerne skulle betale de 40.000 kroner, og i Højesteret advarede Peter Biering mod at ændre på landsrettens beslutning.

Hvorfor skal torturofre have positiv særbehandling i forhold til reglen i retsplejeloven, lød spørgsmålet. Men tirsdagens kendelse i Højesteret får dog ikke Peter Biering til at frygte fri adgang til positiv særbehandling.

- Den ladeport, man kunne have frygtet, var åbnet, den er ikke åbnet, fordi Højesteret siger, at der er tale om sager af helt særlig karakter, siger han.

Tynd tråd
- Det var ikke afklaret, om man skulle eller ikke skulle stille krav om sikkerhed i en situation som i disse særlige sager, det er nu afklaret, og nu går arbejdet videre med at se på, om sagerne er forældet, fortæller Peter Biering.

Retssagen hænger dog fortsat i en tynd tråd. Det skyldes, at myndighederne indtil videre har givet afslag på irakernes ansøgning om fri proces.

Kammeradvokaten regner med, at selve sagerne kan starte i landsretten til næste sommer, hvis sagerne da kommer så langt.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk firma skovler millioner ind...
bt.dk
Derfor blokerer de lokale for Pusher...
bt.dk
Bendtner udstilles og revses: 'Han...
bt.dk
I skammekrogen: Superliga-assistent...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx