Af - 17/01-15 10:59; Opdateret: 17/01-15 12:45

Mette fravalgte den multikulturelle skole: - Det blev for sværtMette fravalgte den multikulturelle skole: - Det blev for svært

Tvillingepigerne blev sendt i en folkeskole med 70 procent indvandrere. Efter fire år gav Mette op.

storybild

Arkivfoto. Viser ikke den omtalte folkeskole. (Billede: Polfoto)

Da Mette Kirstine Goddiksens tvillingepiger skulle starte i skole, sendte hun dem i den nærmeste folkeskole i Aalborg, der har over 50 procents børn af anden etnisk herkomst. I pigernes klasse var tallet dog 70.

- Dengang var valget klart. Der var nemlig ingen faglig eller på anden vis legal begrundelse for at vælge en anden skole. Skolen klarede sig fint i alle test. Et fravalg ville derfor være hyklerisk. Et signal om, at man kan tillade sig at føle sig bedre udelukkende pga. sin hudfarve, skriver Goddiksen i et debatindlæg i Information.

Desværre for Mette og hendes piger var kulturmødet knap så nemt, som hun havde håbet på. For selvom det faglige niveau var fint, haltede det andre steder:

- Harmonien byggede på en usagt konvention om lukkethed. Om at muslimerne levede i deres lukkede verden, og vi danskere i vores. Jeg underkastede mig tavshedens tyranni for ikke at sige noget, der potentielt kunne opfattes som racistisk eller ikke-rummeligt, skriver hun.

Indvandrerdrenge er taberne i uddannelsessystemet
Indvandrerdrenge er taberne i uddannelsessystemet

Mette Kirstine Goddiksen beskriver blandt andet, hvordan under halvdelen af klassens forældre mødte op til et vigtigt forældremøde:

- Nogle gik i pausen, en enkelt sov. De muslimske forældre sad ved ét bord, de danske ved et andet. Fædrene hilste ikke, medmindre man virkelig stak sit lyserøde fjæs helt ind i deres intimsfære. Og sådan var det hver gang. Også i forhold til fødselsdage i klassen eller andre fællesarrangementer.

Hun forsøgte at invitere til kaffe, men det blev afslået. Senere forsøgte hun at tage problemet op med skolelederen, men uden held:

- Så fik jeg en lang monolog om, at jeg faktisk ikke vidste, om de forældre havde PTSD, og den slags ikke var nemt for alle. Det vidste jeg godt. Også, at det kan være svært for mig at sætte mig i deres sted, sagde jeg. Men jeg havde stadigvæk svært ved at tro, at både mor og far til alle klassens børn led af PTSD i en grad, at de ikke kunne møde op til et to-timers forældremøde hvert halve år?

Til sidst endte hun med at tage sine børn ud af skolen og flytte den til en nærliggende, hvor 'forældrene kan samarbejde og snakke om forskelligheder'.

- Det blev for svært at være god. Det blev for svært at tro på en fælles fremtid, forklarer hun i Information.

Multikulturel markedsplads skal give Nørrebro et bedre ry
Multikulturel markedsplads skal give Nørrebro et bedre ry

Mette Kirstine Goddiksen uddyber overfor metroxpress, at hun skrev debatindlægget, fordi hun synes, det er vigtigt at tage debatten - uden at den bliver ubehagelig:

- Vi bliver nødt til at snakke om det her på en ordentlig, åben måde - uden hverken at være for små, bange og bøvede eller for verdensfjerne og moraliserende. Det er pissesvært. Men jeg frygter for alvor for fremtiden, hvis vi ikke tager den her svære, ærlige snak om, hvordan vi indretter os både med respekt for andre kulturer og for danskhed. Jeg fornemmer et ulmende had, og det gør mig ked af det. Måden at begrænse det er for mig at se at turde tage livtag med problemerne ved at turde benævne dem på en ordentlig måde, fortæller hun.

- Jeg vil gerne integration og mener, det er en fælles opgave og gave, fordi vores børn får en mere mangfoldig måde at se verden på, som er vigtig for fremtiden. Jeg valgte at skifte skole for dem, fordi jeg stod meget alene om at ville snakke om de problemer, der var med de muslimske danskeres engagement og det manglende fællesskab, opdelingen i dem og os. Vi kunne ligesom ikke snakke ærligt, det blev pseudo-samvær. Sprogbarrierer og tabuisering gjorde, forældresamarbejdet ikke virkede, siger hun til metroxpress.

Hele debatindlægget kan læses HER.

LÆS OGSÅ: Danske unge er politiske analfabeter

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx