Af Philip Bidstrup - 03/05-17 04:00

14 dages økologi sætter tydelige spor i urinen14 dages økologi sætter tydelige spor i urinen

Danmarks Naturfredningsforening forsøger at sætte fokus på sprøjtemidler i fødevareproduktionen i en ny undersøgelse. Og resultaterne er en god nyhed, mener professor i miljømedicin.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Johan Gadegaard)

14 dage med 100 procent økologisk kost og urinprøver, der viste, at resterne fra sprøjtemidler i kroppen faldt markant.

Det var resultatet af et forsøg, Danmarks Naturfredningsforening for nylig gennemførte med fem familier.

»Der er lavet tilsvarende forsøg i udlandet, hvor man har fundet lignende resultater. Det er en god nyhed – det viser, at forbrugerne selv kan tage vare på deres udsættelse for sprøjtemidler,« siger forskningsleder ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean.

Men der mangler ifølge professoren konkrete beviser på, at økologi er sundere end andre produkter.

Formand: Det kan godt betale sig at være økolandmand
Formand: Det kan godt betale sig at være økolandmand

»Der er ikke noget direkte bevis for, at økologisk kost er sundere, men det ser sådan ud. Det, jeg mener, folk skal tage med fra undersøgelsen, er, at man ikke behøver at lægge al sin kost om. Men hvis man har muligheden for at vælge økologisk – specielt med importeret frugt og grønt – så synes jeg, at man skal gøre det,« siger han.

Danmarks Naturfredningsforening har igangsat kampagnen ‘Fri for gift nu’ med det mål, at danskerne skal tage stilling til, om de vil have sprøjtegift i det, de putter i munden, eller ej.

Salget af økologiske varer boomer i Jylland
Salget af økologiske varer boomer i Jylland

»Vi håber, det vækker bred appel i befolkningen, og at så mange som muligt vil sige nej tak til sprøjtemidler, så vi kan tage forbrugernes stemme med til forhandlingsbordet,« siger Signe Poppenbøll Hansen, der er ansvarlig for kampagnen, hvor danskerne kan gå ind og melde sig ind i kampen mod sprøjtegift.

»Vores kampagne går ud på, at vi gerne vil oplyse de almindelige danskere. Det er lovligt at sprøjte, men som forbruger kan du tage et valg – vil du have sprøjtede fødevarer eller ej – og det fortjener man at gøre på et oplyst grundlag.«

Signe Poppenbøll Hansen.
Ansvarlig for Danmarks Naturfredningsforenings kampagne ‘Fri for gift nu’.

LÆS OGSÅ: Danmark har verdensrekorden i køb af økologisk mad

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx