Af - 05/05-14 22:02; Opdateret: 06/05-14 13:13

Ubetalt millionregning truer Melodi Grand PrixUbetalt millionregning truer Melodi Grand Prix

Senest på fredag skal selskabet der står for scenen til Eurovision betale knap fem millioner kroner til VVS-firma for kloakarbejde - ellers kan de stævnet med krav om konkurs. “Overraskende uprofessionelt,” siger advokatpartner

storybild

Her er de tre værter til de tre Eurovision-show i København. Metroxpress kan i dag afsløre, at det offentlige projektselskab bag Melodi Grand Prix-scenen ikke har betalt en regning på 4.7 millioner kroner plus moms til tiden. Betales den ikke i den her uge, så ryger de i retten. (Billede: Jens Dresling, Polfoto)

En ubetalt regning på 4.7 millioner kroner plus moms er samme dag som Melodi Grand Prixs første semifinale ved at trække showet ned i kloakken.

I bogstaveligste forstand.

Det offentlige projektselskab, der lever af midler fra Københavns Kommune, Region Hovedstanden og Wonderful Copenhagen, har ikke betalt en millionregning til tiden til JAH VVS for at reparere kloakken under det nedlagte B&W-værft på Refshaleøen, hvor de tre internationale Eurovision-show skal finde sted.

Her er det fortrolige Eurovision-notat
Her er det fortrolige Eurovision-notat

Senest fredag skal de betale, hvis de vil undgå et sagsanlæg, der kan føre til en konkurs, fortæller partner i advokatfirmaet BechBruun, Håkun Djurhuus:

- Vi har meddelt selskabet, at hvis der ikke sker betaling nu vil der blive udtaget stævning. Der er på forhånd indgået skriftlig aftale om timepriser og betaling for materialer. Det har overrasket os at selskabet nægter at betale. Forløbet er overraskende uprofessionelt, siger han.

I denne uge vil, der efter begæring fra Københavns Byret være et hastesyn.

Millionbombe under Melodi Grand Prix
Millionbombe under Melodi Grand Prix

Metroxpress kunne i dag afsløre, at selskabet bag ikke har flere penge, efter ekstraregninger på mindst 22.8 millioner kroner. DR har måttet lægge ud for at redde showet, skriver DRs økonomidirektør Martin Præstegård:

- Vi har lagt penge ud for Projektselskabet ESC14, så Eurovision Song Contest 2014 kan gennemføres.

Et samlet borgerlig fløj i Københavns Kommune kræver nu en redegørelse om overforbruget:

- Det er en farce. Jeg håber ikke, at små leverandører knækker halsen, siger LAs Lars Dueholm.

Billedserie: Irland hev de store
Billedserie: Irland hev de store "kanoner" frem til MGP-åbningsshow

Pressechef for selskabet, Emil Spangenberg skriver:

- Der foreligger en retslig tvist med den pågældende entreprenør, der har rejst krav, der er åbenlyst urimelige og imod aftale, skriver han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx