Af Ritzau - 27/05-17 21:55; Opdateret: 28/05-17 01:17

Mand fik perforeret lunge med kniv i kolonihave i OdenseMand fik perforeret lunge med kniv i kolonihave i Odense

En mand fik punkteret lungen i forbindelse med knivstikkeri lørdag. Hans tilstand er stabil.

storybild

En 28-årig mand blev lørdag eftermiddag stukket med en kniv i en kolonihaveforening i Odense. Arkivfoto. (Billede: Free/Colorbox.dk)

En 28-årig mand blev udsat for et livsfarligt knivangreb lørdag eftermiddag i Odense.

Knivstikkeriet skete i kolonihaveforeningen Søndergårds Haver, hvorfra politiet blev alarmeret klokken 16.16.

- Vi får at vide, at der er en mand, der er stukket med en kniv, og at han selv er kørt på hospitalet, fortæller vagthavende ved Fyns Politi.

En politipatrulje fik hurtigt opsporet offeret ved Odense Universitetshospital.

Her blev det konstateret, at han ud over skader på den ene arm også havde fået perforeret den lunge, der var klappet sammen.

Lægerne har dog siden sørget for, at mandens tilstand er stabil.

Det er fortsat ikke meget, som politiet ved om gerningsmanden og dennes motiv for angrebet.

Det skyldes blandt andet, at offeret for knivstikkeriet ikke ønsker at hjælpe politiet.

- Offeret ønsker ikke at besvare vores spørgsmål, og sådan er det nogle gange i denne slags sager, siger Lars Thede, vagtchef ved Fyns Politi, kort efter midnat.

Han oplyser i øvrigt, at offeret er fra det nordlige Odense.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx