Af Ritzau - 20/06-17 13:41

Mand blev slynget ud af sin invalideknallertMand blev slynget ud af sin invalideknallert

Klokken 10.33 blev politiet kaldt ud til et trafikuheld i Aalborg. En 57-årig mand er i kritisk tilstand.

storybild

En 57-årig mand fra Aalborg er i kritisk tilstand, efter at han tirsdag formiddag på sin invalideknallert kolliderede med en bil. (Billede: Free/Colourbox)

En 57-årig mand fra Aalborg er i kritisk tilstand, efter at han tirsdag formiddag på sin invalideknallert kolliderede med en bil.

Det oplyser Poul Fastergaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

- I krydset ved Nyhavnsgade og Musikkens Plads skal en personbil dreje til venstre, men bilisten overser manden i invalideknallerten. Manden bliver slynget ud af invalideknallerten og pådrager sig svære hovedskader, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.33.

Manden blev hurtigt fragtet til Aalborg Universitetshospital.

- Hans præcise tilstand kender vi ikke, men ulykken var voldsom, og det seneste, vi hørte, var, at det ser kritisk ud, siger Poul Fastergaard.

De pårørende er blevet underrettet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx