Af Heidi Pedersen. Tinie Maibøll - 20/03-17 04:00

Bivirkninger skræmmer: Færre danske kvinder bruger p-pillerBivirkninger skræmmer: Færre danske kvinder bruger p-piller

På fire år er antallet af kvinder, der bruger p-piller, faldet med 21 procent. Frygt for blodpropper og ønsket om færre hormoner er blandt årsagerne til, at p-piller fravælges.

storybild

Modelfoto. (Billede: Scanpix/Esben Salling)

På bare fire år er antallet af kvinder, der tager p-piller, faldet med cirka 94.516.

Ifølge Thomas Larsen, overlæge på Aalborg Universitetshospitals gynækologiske afdeling, kan faldet skyldes lægernes anbefalinger. De nye generationer af p-piller har nemlig vist flere bivirkninger:

»En del af årsagen er, at vi har anbefalet, at man undlader at bruge 3.-4. generations p-piller, fordi der er en større risiko for at få blodpropper. Vi så gerne, at de blev fuldstændig udfaset, fordi 1. og 2. generationspillerne har færre bivirkninger.

Glem p-piller og kondomer: App er blevet godkendt som prævention
Glem p-piller og kondomer: App er blevet godkendt som prævention

I dag tager cirka 279.00 kvinder 1. og 2. generations p-piller, mens omkring 70.000 bruger de nye generationer. Pillerne har helt siden midten af 1960’erne været kvindernes foretrukne præventionsform, men i de seneste år har andre typer som p-ring, p-stav og spiral vundet frem.

»En hormonspiral indeholder meget lidt hormon, som vandrer ud i blodbanerne.

Gennembrud: 'P-pille' til mænd tæt på at blive en realitet
Gennembrud: 'P-pille' til mænd tæt på at blive en realitet

Derfor er det en præventionsform, vi støtter. Vi er dog stadig glade for p-pillerne. Man skal bare sørge for at tale med sin læge inden da, så vi undgår, at de, som har en øget risiko for blodprop, tager dem,« siger Thomas Larsen.

Ifølge Charlotte W. Jensen, vejleder ved Sex og Samfund, er alternativerne bedre:

»P-piller er de mest sikre, men det er svært at huske at tage en pille, når man er rask. Derfor er det bedre med f.eks. p-stav eller spiral.«

»P-piller er de mest sikre, men det er svært at huske at tage en pille, når man er rask. Derfor er det bedre med f.eks. p-stav eller spiral.«

Myten om dalende sexlyst og p-piller punkteres: Det er ikke derfor du mister lysten
Myten om dalende sexlyst og p-piller punkteres: Det er ikke derfor du mister lysten

Michelle smed p-pillerne

En personlig træner foreslog for ni måneder siden 22-årige Michelle Fischer fra Horsens at fravælge p-pillerne. Argumentet var, at det blandt andet kunne give bedre træningsresultater, men også frygten for bivirkninger fik hende til at træffe beslutningen:

»Jeg tænkte i høj grad på, om jeg kunne risikere at få blodpropper eller andre bivirkninger. Jeg har taget p-piller i 10 år, så det er utroligt, at jeg ikke har fået nogen alvorlige bivirkninger. Jeg er så glad for, at jeg har smidt dem. For hvad nu, hvis jeg var fortsat. Hvornår var jeg så blevet syg?« siger Michelle Fischer, der siden har fået mere energi og overskud i hverdagen. Hun overvejede alternativerne og endte med et pessar, der ikke indeholder hormoner.

Dansk forskning: P-piller øger risiko for depression
Dansk forskning: P-piller øger risiko for depression

»Det er en frihed at kunne se mig selv i øjnene hver dag og vide, at der ikke er en pille, der ødelægger min krops naturlige virke, fordi jeg ikke længere fylder mig med kunstige hormoner, der påvirker min naturlige cyklus.«


LÆS OGSÅ: Ny forskning: P-piller har en meget positiv bivirkning

LÆS OGSÅ: Professor: Derfor kan p-piller få dig til at vælge den forkerte mand

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx