19/01-15 11:23

Overvægtig politiker mobbet til fitness: - Du er så fed, at det er pinligtOvervægtig politiker mobbet til fitness: - Du er så fed, at det er pinligt

Folketingskandidaten Jakob Hildebrandt Hansen blev udsat for grov mobning, da han tog i fitnesscenter.

storybild

Her ses Jakob Hildebrandt Hansen med Anders Samuelsen til Liberal Alliances landsmøde. (Billede: Polfoto)

Jakob Hildebrandt Hansen, der er folketingskandidat for Liberal Alliance, havde en ubehagelige oplevelse, da han tog til træning i weekenden. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Her oplevede han et vennepar, der kiggede på ham og pegede fingre:

- Jeg spurgte dem venligt hvad de havde imod at jeg var nede for at træne (jeg cyklede kun). De svarer: 'Jamen, du er jo så fed, at det er pinligt at se på. Hvorfor udstiller du dig selv på den måde? Du tager pladsen fra andre folk', skrev Jakob på Facebook.

Mangler du motivation? Hop i lækkert træningstøj
Mangler du motivation? Hop i lækkert træningstøj

Han er rasende over den behandling, overvægtige får:

- Hvad fanden i helvede er det for en mentalitet, vi har fået i Danmark? Jeg er ekstrem fed, det er jeg klar over, og jeg har heldigvis intet imod, folk snakker om min vægt. Men næste gang I ser en overvægtig forsøge i et fitness center, så lad lige være med at snakke lort om personen. Personen er der sikkert, fordi personen prøver at tabe sig og for at få det bedre med sig selv. Så hjælper det sgu ikke, der står nogle små møgforkælede unger og gør grin med de der faktisk prøver. Som overvægtig kan det være rigtig svært at gå ned at træne, fordi folk netop peger fingre. Så går de triste hjem, og lover sig selv aldrig at gøre det længere. Det er sgu dårlig stil!!, raser han.

Jakob Hildebrandt Hansen har en opfordring til fitness-folket:

- Næste gang i ser en overvægtig person i jeres fitness, så lad vær med at pege fingre. Giv personen et klap på skulderen og sig: 'Godt gået', eller bare lad personen helt være, slutter han.

Chris MacDonald: - Fedme er ikke en karakterbrist
Chris MacDonald: - Fedme er ikke en karakterbrist

Hans Facebook-status har høstet over 8.000 likes, og hans oplevelse bliver beskrevet i flere danske medier.

- Det gør mig glad, for det betyder at rigtig mange mennesker nu ved, hvordan overvægtige har det! Jeg gik smilende i seng i går, og jeg gør det samme igen i dag! De sociale medier er skønne, skriver Hildebrandt.

LÆS OGSÅ: Nyt apparat giver dig stød, hvis du IKKE træner

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx