Af Bo Poulsen - 13/08-17 20:10; Opdateret: 13/08-17 20:22

Rufus Gifford vandt danskernes hjerter: Nu stiller han op i politikRufus Gifford vandt danskernes hjerter: Nu stiller han op i politik

'Jeg er nødt til at stille op'

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Sådan indleder den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford et opslag på sin Facebook-side.

Gifford var under Barack Obamas præsidentembede ambassadør i Danmark i tre et halvt år. Og tilhørsforholdet til vores hjemland blev så stærkt, at han endda valgte at blive gift med sin forlovede Stephen DeVincent i oktober 2015 på Københavns Rådhus.

Han havde sidste arbejdsdag i januar 2017. Men nu har Gifford løftet sløret for, hvad han skal lave i fremtiden. Eller han har løftet sløret for, at han har store ambitioner for fremtiden.

'I de seneste syv måneder, har jeg spurgt mig selv, hvorvidt jeg kan eller burde stille op til et politisk embede. Fra tid til anden tvivlede jeg selv på mine evner, og tvivlede på, hvorvidt det var det rette for mig og min familie,' lyder det blandt andet.Gifford fortæller, at han har fået mange opfordringer på de sociale medier fra folk, der mener, at han netop burde stille op til et politisk embede.

Vendepunktet for 43-årige Gifford var de forfærdelige scener fra Charlottesville i delstaten Virginia, hvor højrenationalister og nynazisters hærgen tvang guvernøren til at erklære nødretstilstand. Rufus Gifford giver udtryk for, at han langt fra er imponeret over den amerikanske præsident, Donald Trumps, reaktion på hændelserne, hvor adskillige blev såret og tre dræbt.

'I takt med at mine følelser ændrede sig fra vrede til sorg og tilbage igen, blev det mere klart end nogensinde, at jeg var nødt til at gøre noget. Der står mere på spil end nogensinde før,' skriver han.

Den populære tidligere ambassadør oplyser, at han vil overveje sine muligheder og holde sine følgere på Facebook opdateret om den spændende tid, han går i møde.

'Jeg er nervøs og spændt. Jeg ved ikke, om jeg kommer til at vinde eller tabe, men jeg vil gå helhjertet ind i det. Og jeg vil bede jer alle om hjælp,' slutter han.

Hvilket politisk embede, som Gifford vil gå efter, nævner han ikke specifikt, men flere kommenterer på Facebook, at de anser ham for at være en god præsidentkandidat.

Tidligere har Gifford givet udtryk for, at han langt fra er enig med Donald Trump. Og lørdag var han helt oppe i det røde felt, da Trump nægtede at kategorisere et bilangreb for terror.

Her kan du se hele hans Facebook-opslag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx