Af - 25/03-14 08:27; Opdateret: 25/03-14 19:21

Sanne ramt af sclerose som nybagt mor: 22 veninder gjorde det utænkeligeSanne ramt af sclerose som nybagt mor: 22 veninder gjorde det utænkelige

Sanne Stenia Andersen fik sidste år i en alder af 33 og med et spædbarn på armen konstateret sclerose. En melding, der normalt ville trække dybe furer i enhver stålfast psyke, men som hun i stedet valgte at omfavne.

storybild

Sanne Stenia Andersen (siddende i midten af det hele) med sine veninder, som alle beundringsværdigt sprang til og hjalp hende i en svær stund. (Billede: Maria Tuxen Hedegaard)

Sygdommen havde enkelte gange forinden vist i mindre omfang og kom derfor ikke som et komplet chok for Sanne. Alligevel satte det alvorlige tanker i gang i forhold til livet som nybagt mor, som kæreste og som ung kvinde. For hvad nu? Var livet, som hun kendte det, slut?

I syv dage lå hun indskrevet på Vejle Sygehus, imens tankerne fløj igennem hovedet på hende, og spørgsmålene hobede sig op. Hvad skulle hun gøre? Hvad kunne hun gøre? Én ting var sikkert: Hun vidste, at hun var nødt til at tænke i positive baner og ikke lade sig styre af 'den forpulede sygdom'.

De kalder mig 'spassermanden' – og jeg er stolt af det
De kalder mig 'spassermanden' – og jeg er stolt af det

- Jeg er ikke en person, der lægger mig ned i fosterstilling og ser passivt til og tænker: Nå, det var så min skæbne. Nej, jeg vidste, jeg måtte handle mig ud af det, siger Sanne Stenia Andersen til metroxpress.

Hævede 2.200 kroner
Længe overvejede hun, hvordan hun kunne bidrage til Scleroseforeningens arbejde. Kunne hun selv donere penge? Der var jo ikke meget at give af i et stramt familiebudget.

- Det ville jo bare være en dråbe i havet, så jeg måtte gøre noget andet, siger Sanne.

Og det gjorde hun.

I det lokale pengeinstitut hævede Sanne 2.200 kroner i 100-kronesedler. En efter en lagde hun dem i 22 forskellige konvolutter, som hun sendte til 22 veninder. Sammen med pengene lå der en invitation til en fest fire måneder senere, samt en beskrivelse af hendes plan:

- Jeg bad dem alle sammen om at få de 100 kroner til at yngle så meget som muligt i løbet af fire måneder, så vi sammen kunne rejse penge til Scleroseforeningen, fortæller Sanne og afslører, at hun ikke rigtig havde de store forventninger til 'projektet'.

Men hun tog fejl. Veninderne gik ind i kampen med hud og hår, og flere af dem satte deres mænd i sving med at lave perleplader og grydelapper, der kunne sælges på det lokale loppemarked.

- Pludselig gik det op for mig, at der var gået sport i det blandt flere af kvinderne, siger Sanne og fortæller, hvordan en af veninderne i sin iver overvejede at købe to hamstere, som hun kunne avle på og på den måde tjene penge. Den idé droppede hun dog igen.

- Jeg blev hele tiden holdt udenfor, og der var ingen af dem, der ville sige, hvor meget de havde indsamlet. Men jeg begyndte at få en idé om, at vi var på vej mod noget helt vildt, siger Sanne og forklarer, at hun i starten kun havde turde håbe på maks 10.000 kroner.

Over al forventning
Da de fire måneder var gået, og festdagen oprandt, fik Sanne tilsendt de personlige bidrag fra alle veninderne:

- Jamen, jeg var helt målløs. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det var muligt, da vi startede, fortæller hun.

Veninderne havde i løbet af fire måneder - ved at sælge alt fra nøgleringe til hjemmestrikkede hagesmækker - rejst 58.931 kroner. Alt sammen af egen fri vilje for deres veninde Sanne Stenia Andersen.

- Jeg var simpelthen så rørt. Tænk, at de alle sammen havde taget sig tid til det. Det er så fantastisk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx