Af Ritzau - 21/12-16 14:34; Opdateret: 21/12-16 15:09

Landsret nedsætter straf med over fem år i motocross-sagLandsret nedsætter straf med over fem år i motocross-sag

26-årig kan forlade retten som en fri mand, efter at landsretten har nedsat straf i sag om motocrossdrab.

storybild

En 40-årig mand blev sidste sommer påkørt af en motocrossmaskine i Havndal ved Randers. Han fik revet en legemspulsåre over og afgik ved døden. Føreren af crosseren, en 25-årig mand, idømmes seks et halvt års fængsel, mens en passager på crosseren får straffen nedsat fra seks et halvt til et års fængsel. (Billede: Free/Colourbox)

En 26-årig mand slipper med et års fængsel i stedet for seks et halvt års fængsel i en sag om et såkaldt motocrossdrab i Havndal ved Randers.

Her omkom den 40-årige Brian Rejmer, efter at han blev kørt over af en motocrossmotorcykel ved midnatstid 27. maj 2015.

Ved Retten i Randers blev to mænd på henholdsvis 25 og 26 år i sommer idømt seks et halvt års fængsel for at have siddet på den dødbringende motocrosser.

De blev dømt i forening for grov vold med døden til følge.

Efterfølgende valgte de at anke dommen til landsretten. Det samme gjorde anklagemyndigheden, der mente, at dommen skulle skærpes.

Anken viste sig at være en god idé - i hvert fald for den 26-årige.

Landsretten fandt nemlig ikke grundlag for at dømme ham for medvirken til den påkørsel, der dræbte den 40-årige.

Den 26-årige blev dog fundet skyldig i at have udøvet vold i form af spark mod en 45-årig ven til den dræbte.

Straffen for denne vold takseres af landsretten til et års fængsel.

Da han har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i maj 2015, kunne han derfor forlade landsretten som en fri mand.

Den 25-årige Jonas Kjellerup Nielsen fik derimod ikke noget ud af anken.

Landsretten stadfæster her dommen på seks et halvt års fængsel.

Han har selv forklaret, at han førte crosseren, da den 40-årige blev påkørt.

I byretten kom det frem, at de dømte på aftenen var taget ud til den 40-årige og dennes ven.

Her havde de drukket og taget stoffer i løbet af aftenen.

På et tidspunkt opstod der skænderi og tumult.

Derefter skete påkørslen, som endte fatalt for den 40-åriges vedkommende.

Den 45-årige blev ligeledes påkørt og kvæstet, men overlevede.

Forsvareren for den 26-årige, der fik nedsat straffen, er - ikke overraskende - tilfreds med dommen.

- Dommen viser efter min mening, at man som passager ikke kan komme op at hænge på, hvad føreren af et køretøj beslutter sig for at gøre.

- Medmindre det er bevist, at der har været en klar aftale om det, siger forsvareren, Rasmus Amandusson.

Han henviser til, at hans klient sad bag på crosseren, da påkørslen skete, og at der ikke er ført bevis for, at påkørslen var aftalt mellem de to.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mestrene spiller med musklerne:...
bt.dk
8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx