08/10-17 18:32; Opdateret: 08/10-17 18:57

København bliver vært for WorldPride i 2021København bliver vært for WorldPride i 2021

Der forventes at deltage en halv million i det store event WorldPride, hvor København bliver værtsby.

storybild

Copenhagen Pride i 2017. I 2021 bliver København vært for verdens største prideevent. Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

København. København får værtskabet for det store prideevent WorldPride 2021. Det står klart efter en afstemning i organisationen InterPride.

Det oplyser organisationen Happy Copenhagen. Organisationen har stået i spidsen for at få arrangementet til København.

Arrangørerne forventer, at eventet vil tiltrække en halv million deltagere med tilskuere fra hele verden. Sekretariatschef i Happy Copenhagen, Lars Christian Østergreen, glæder sig over værtskabet.

- Lige nu jubler vi bare alle sammen og er glade. Vi gjorde det, siger han og fortsætter:

- Vi har haft nogle ambitioner om at få det spredt ud i hele verden og få sat nogle dagsordener inde for LGBT-miljøet på verdensplan. Det mener vi, at København kan løfte.

Det er ambitionen, at WorldPride vil blive afviklet sammen med LGBTQ-sportseventet EuroGames. Men det vil først blive afgjort i marts 2018, hvor EuroGames skal afholdes.

LGBTQ er en betegnelse for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og queers.

Selve eventet vil strække sig over ti dage, oplyser Happy Copenhagen.

- Det bliver en god blanding af kulturelle begivenheder og koncerter. Der kommer en kæmpe stor menneskerettighedskonference.

- Der kommer også et stort sportevent ved siden af. Det bliver regnbuer over hele byen og hele byen skal være med, siger Lars Christian Østergreen.

Arbejdet med at få eventet til København har stået på siden 2015. Udgifterne til det store arrangement ventes at løbe op i omkring 94 millioner kroner.

Det finansieres af Region Hovedstaden, København, Frederiksberg, Malmø og Roskilde Kommuner. Desuden arbejdes der på at få flere til at bidrage.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx