Af Ritzau - 08/12-16 10:01; Opdateret: 08/12-16 10:59

DF-toppen: Varselsskud mod flygtninge er i ordenDF-toppen: Varselsskud mod flygtninge er i orden

Søren Espersen, DF's næstformand, bakker udskældt ordfører op efter udtalelse om varselsskud mod flygtninge.

storybild

Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, forsvarer udskældt partifælle. (Billede: Scanpix/Simon Skipper)

Det er i overensstemmelse med Dansk Folkepartis linje, at der skal skydes varselsskud mod flygtninge, siger næstformand Søren Espersen.

Meldingen kommer, efter at partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, i debatprogrammet EuropaMagasinet på DK4 udtalte, at der skal skydes mod flygtninge, der sejler over Middelhavet i gummibåde, hvis de sejler inden for en bestemt sømilegrænse.

Den udtalelse er blevet mødt med kritik, og efterfølgende har DF-profilen præciseret, at han mente "varselsskud". Og linjen med varselsskud er der altså opbakning til fra DF-toppen.

- Jeg synes, at Kenneth Kristensen Berth så fint har præciseret, hvad det her drejer sig om.

- Der er tale om varselsskud - ikke som det først var blevet udlagt. Det er svært at sige andet, end at det er jeg enig med ham i.

- At skyde varselsskud er noget, som flåden betjener sig af for at få folk til at adlyde de ordrer, der bliver givet, siger Espersen.

Han mener ikke, det er aktuelt at diskutere, hvad der sker, hvis anvisninger eventuelt ikke følges.

- Det kommer aldrig til at ske, at vi skal skyde på flygtninge.

- Det er slet ikke det, Kenneth Kristensen Berth har sagt, eller det vi mener, siger Espersen og uddyber, at varselsskud kan være et varsel om, at bådens motor sættes ud af kraft.

Kenneth Kristensen Berth kalder varselsskud en nødvendighed.

- Det skal være en markering af, at der er en grænse, og at den grænse er man på vej til at overskride.

- Jeg holder meget fast i, at vi skal have en situation, hvor vi ved, hvem der kommer ind i Europa.

- Forudsætningen for det er, at vi har kontrol over vores grænser. Det kan vi med al tydelighed se, at vi ikke har haft det seneste halvandet år eller i virkeligheden før det, siger Kristensen Berth.

Spørgsmål: Du skriver på Facebook, at du præciserer dig selv for at imødegå en shitstorm fra pressen – er det kun derfor, du præciserer dig selv?

- Nej, det er, fordi jeg mener det, jeg skriver i den opdatering. Jeg er meget ked af, at de udtalelser, jeg er kommet med i debatprogrammet, har givet anledning til alt det her ståhej.

- Det skygger for den egentlige opgave, som handler om at genetablere Europas grænse, så vi ikke bare lader alle mulige mennesker kommer ind over den.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Mette åbnede sin nye Rasmus...
bt.dk
Historisk astronaut er død
bt.dk
Her er den overraskende sandhed om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx