27/03-18 07:03

Gastroguide: Put ukrudt i salatskålenGastroguide: Put ukrudt i salatskålen

Mælkebøtter, bellis, gederams og skvalderkål er sublime spiser, som nemt kan hentes i haven, langs hegn og ved vejkanter og bruges i køkkenet.

storybild

Mælkebøtter kan bruges i salater, inden bladene bliver for bitre. Man kan også tage knopperne, svitse dem på panden og bruge som topping i en salat, tipper naturvejleder Jørgen Stoltz. Scanpix/Peter Clausen

København. Når foråret for alvor sætter fut i havens spirer, kan man smutte ud på plænen og plukke spiselige specialiteter.

Få ekspertrådene til, hvad du kan hente i haven, langs hegnene og ved vejkanten og putte i salatskålen, på grillen og middagsbordet af Haveselskabets rådgiver Rie Birk Lauridsen og naturvejleder Jørgen Stoltz.

1) Løgkarse

Løgkarse er en klassisk haveplante med hvide blomster. De hjerteformede, savtakkede blade har en løglignende smag og kan bruges i salater og som grønt drys.

- Når bladene bliver store omkring pinse, kan man rulle dem rundt om grillpølser, siger Jørgen Stoltz og tilføjer, at løgkarsen tiltrækker Aurora-sommerfuglen.

2) Vandmynte

Vandmynte trives godt i sumpede områder, men kan også findes i haven.

- Den kan bruges i te, saft og i bagværk, siger Jørgen Stoltz og fortsætter:

- Kommer man den i pandekagedej, giver vandmyten dejen en vaniljeeffekt, men kommer man den i syrlige ting som æblegrød og havtorntrifli, afgiver den kokossmag.

Vandmyntens artsfæller som grøn-, kruse-, peber- og æblemynte er også gode i salater og i te, tilføjer Jørgen Stoltz.

3) Gederams

Gederamsen gror både i haven og langs vejkanten.

Den har lyslilla blade, som kan tørres til te eller smides i stuvning, men man kan også bare spise skuddene, siger Rie Birk Lauridsen.

4) Skvalderkål

Skvalderkål er en kendt ukrudtsplante, men den kan sagtens spises, siger Rie Birk Lauridsen.

- De helt nye blade er lækre at bruge som salat og som grønt drys i det hele taget.

Jørgen Stoltz tilføjer:

- Man skal lige vænne sig til smagen, og når man har det, kan man også lave pesto og suppe ud af skvalderkålen.

5) Mælkebøtter og bellis/tusindfryd

- En anden klassisk ukrudtsplante er mælkebøtter, men også den er god i salater, inden bladene bliver for bitre, siger Jørgen Stoltz.

- Man kan også tage knopperne, svitse dem på panden og bruge som topping i en salat.

Det samme kan man gøre med bellis/tusindfryd. Nip knopperne af, og put dem i en salat.

6) Fuglegræs

Fuglegræs hører også blandt det almindelige ukrudt. Dens blade er sprøde og lækre i salater, siger Rie Birk Lauridsen.

7) Døvnælde

Døvnælden, som ligner brændenælden, men har hvide blomster, gror typisk i bebyggede områder og ved vejkanter.

Den er meget velsmagende og kan bruges rå i salater, siger Jørgen Stoltz.

8) Korsknap

Korsknappens stængler skyder op i haven som ukrudt med smukke blå blomster.

- Hele planten er god i en urtete sammen med skovjordbærblade, citronmelisse, mynte og brændenælder, tipper Jørgen Stoltz.

9) Ramsløg

Ramsløg gror ofte i skovbunden, men kan også findes i haven. Den er en sublim smagsgiver blendet sammen med salt eller lavet til pesto, i supper eller som skovtzatziki, tipper Jørgen Stoltz.

- Hak blomsterstænglerne, put dem i græsk yoghurt - eller skyr, hvis det skal være nynordisk - og smag til. Man behøver ikke hvidløg og agurk, foreslår han.

Ramsløg kan forveksles med giftige planter som dansk arum, liljekonval og høsttidløs, men den dufter meget stærkt af hvidløg, hvis man niver bladene af.

Duften er en indikator, men pluk kun, hvis du er sikker på, at det ér ramsløg.

/ritzau fokus/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet: 25-årige Alek kørte bevidst...
bt.dk
Direktør fyrer begge sine døtre efter...
bt.dk
Emil er flyttet fra Jylland til...
bt.dk
Drama i aftes: Mand skudt på klos hold
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx