Af - 26/03-14 07:22

Tv-hensyn kostede 10 millioner kroner ekstraTv-hensyn kostede 10 millioner kroner ekstra

Tre bærende søjler er blevet pillet ned, så DR kan lave panoramabilleder for millioner af seere til Eurovision. Lige efter showet skal de opføres igen. Pris: 9,6 millioner kroner.

storybild

Tre bærende søjler er blevet pillet ned, så DR kan lave panoramabilleder for millioner af seere til Eurovision. Lige efter showet skal de opføres igen. Pris: 9,6 millioner kroner. (Billede: Polfoto)

Som flittige læsere af metroxpress vil vide, er tre bærende søjler i de københavnske B&W-haller årsagen til en ekstraregning for skatteyderne i forbindelse med afholdelsen af Eurovision Song Contest 2014.

Ups: Ny million-brøler belaster Eurovision
Ups: Ny million-brøler belaster Eurovision

I dag kan metroxpress så afsløre, hvad der ligger til grund for den 9,6 millioner kroner dyre beslutning om at rive de tre søjler ned. Samt at søjlerne skal genopføres, når det sidste stykke konfetti har lagt sig efter showet den 10. maj.

De tre søjler stod helt enkelt i vejen for at kunne tilbyde tv-kanalen DR ordentlige forhold. Blandt andet fordi de umuliggjorde at lave panoramaskud ud over publikum.

Ekspert: Millionstøtte til grandprix er ulovlig
Ekspert: Millionstøtte til grandprix er ulovlig

Hos Host City Copenhagen, der står for at gøre B&W-hallerne klar til Grand Prix'et, lyder det:

- De tre søjler er fjernet af hensyn til tv-produktionen. Der skal laves nogle særlige kameraskud, og der skal være plads til nogle publikumstribuner, siger Kommunikationschef, Emil Spangenberg, som understreger, at det fra start af har været et krav, at søjlerne blev fjernet.

Liberal kritik efter nyt Eurovision-tilskud
Liberal kritik efter nyt Eurovision-tilskud

Samtidig kan metroxpress fortælle, at søjlerne skal genopføres, når det sidste stykke konfetti har lagt sig efter showet den 10. maj. I en aktindsigt fra Københavns Kommune står der: 'Den forestående ombygning er udelukkende tilvejebragt for at kunne afvikle det internationale melodi grand prix 2014'.

Ny Grand prix-krise: Alle billetter annulleres
Ny Grand prix-krise: Alle billetter annulleres

Forbedringen af tagkonstruktionen, som midlertidigt erstatter de manglende søjler, bliver ligeledes pillet ned. At lade den hænge ville være konkurrencevridende, da B&W-hallerne er privatejede, og forbedringen er betalt med offentlige midler.

- Den her sag, hvor man først bygger noget til ti millioner og piller det ned igen lige efter showet viser, at vi københavnere sagtens kan være molboagtige, siger Lars Berg Dueholm, Liberal Alliance.

DR bekræfter, at det var nødvendigt at fjerne søjlerne.

»Det kræver et rum af en vis størrelse for at kunne lave et show af den kaliber,« siger Jan Lagerman Lundme, Head of Show på Eurovison Song Contest.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx