Af - 01/01-14 21:54; Opdateret: 02/01-14 06:43

Slanke københavner-piger spiser mest chokoladeSlanke københavner-piger spiser mest chokolade

Det er i høj grad de tynde kvinder, som spiser chokolade, mens de overvægtige holder sig mere fra det.

storybild

(Billede: Polfoto)

Er du en ung, slank, københavnsk kvinde?

Hvis ja, så er der overvejende sandsynlighed for, at du elsker at spise chokolade.

Det viser en stor chokoladeundersøgelse lavet af Coop.

Lidt overraskende viser undersøgelsen nemlig, at jo tyndere, man er, jo oftere spiser man chokolade.

Således spiser de overvægtige 25 procent mindre chokolade end de normalvægtige, mens de normalvægtige spiser 32 procent mindre chokolade end de tynde med en BMI på under 20.

- Vi har gennem de sidste par år hørt en del om, at chokolade med et højt kakaoindhold har en sundhedsfremmende egenskaber. Det kan være en af årsagerne til, at vi ser, at normalvægtige spiser mere chokolade end overvægtige. Det er dog vigtigt at pointere, at chokolade indeholder en del energi, og man skal derfor være opmærksom på, at man hurtigt kan komme til at spise mange kalorier, siger Joan Preisler, chefkonsulent i ernæring- og sundhed hos Coop til foodculture.dk.

Chokoladens død er tæt på
Chokoladens død er tæt på

Chokolade-gigant afviser choko-farvel
Chokolade-gigant afviser choko-farvel

Derudover viser resultaterne, det er de unge mennesker, som godt kan lide chokolade. De 15-34-årige spiser således 31 procent oftere chokolade end de midaldrende, mens de 55-74-årige spiser 32 procent mindre. Dermed spiser de unge 63 procent hyppigere chokolade end de ældre.

Danskerne raser over fejl i chokoladekalender
Danskerne raser over fejl i chokoladekalender

I forhold til mænd og kvinders chokoladebehov, konkluderer undersøgelsen, at kvinder spiser en halv gang oftere chokolade end mænd. Eller sagt på en anden måde: Hver gang to mænd snupper et stykke chokolade, gør tre kvinder det samme.

Afsluttende viser undersøgelsen også, at det er københavnerne, som spiser mest chokolade. Faktisk spiser de 17 procent mere chokolade end landsgennemsnittet.
Dét sted, hvor chokoladebehovet er mindst er i Nordjylland og Vestjylland, hvor der bliver spist cirka 10 procent mindre end hos landsgennemsnittet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx