25/02-18 21:07; Opdateret: 25/02-18 23:15

Pensionsselskaber melder om flere stressede danskerePensionsselskaber melder om flere stressede danskere

Pensionsselskab har stigende udgifter til psykologbehandling og flere kunder, der føler sig hæmmede af stress.

storybild

Pensionsselskaberne melder om stigende problemer med stress blandt selskabernes kunder. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

København. En ny analyse af sundhedstilstanden hos 13.500 kunder får pensionsselskabet PFA til at slå stressalarm.

Hver femte PFA-kunde har følt sig så psykisk belastet af for eksempel stress inden for de seneste 14 dage, at det har begrænset dem i at udføre deres sædvanlige arbejde og almindelige aktiviteter, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Samtidig har PFA siden 2014 oplevet en stigning på 43 procent i antallet af kunder, som henvender sig til PFA's sundhedsforsikring med stress. I 2014 fik PFA i alt 1743 anmeldelser om skader efter stress. I 2017 var tallet 2489 anmeldelser.

- En stigning på 43 procent er helt vildt, siger chef for strategisk sundhed i PFA Rikke Bay Haaber.

- Vi kaster ikke bare psykologer i nakken på folk, men 85 pct. af skaderne på vores sundhedsforsikring bliver straksgodkendt, siger hun.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har siden 2012 foretaget befolkningsundersøgelser om arbejdsmiljø. I den seneste fra 2016 svarer 15 procent, at de "ofte" eller "hele tiden" har følt sig stressede inden for de seneste 14 dage.

Pensionsselskabet Danica har ligesom PFA oplevet en stor stigning i antallet af anmeldelser om skader efter stress til sundhedsforsikringen.

Psykiske lidelser - hovedsageligt stress - er nu den primære årsag til, at Danica udbetaler erstatning for tabt erhvervsevne.

- Det er slet ikke lige så tabubelagt at tale om stress længere, og der er heldigvis kommet mere fokus på området, siger chef for skade og helbred Lone Ryberg til Ritzau.

Hun forklarer udviklingen med, at danskerne har store ambitioner for livet:

- Det skyldes også den måde, vi lever på. Vi vil gerne det hele, både privat og arbejdsmæssigt. Og vi er hele tiden forbundet til sociale medier, så det er sjældent, at vi slapper helt af og kobler helt af, siger hun.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Person fundet død i villa efter brand
bt.dk
77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
På onsdag ventes dommen:...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx