03/10-17 16:18; Opdateret: 03/10-17 18:34

Grønlands leder kørt væk i ambulance fra Folketingets åbningGrønlands leder kørt væk i ambulance fra Folketingets åbning

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, blev tirsdag kørt væk i en ambulance fra Christiansborg.

storybild

København. Folketingets åbning er en festdag.

Men for Kim Kielsen, lederen af den grønlandske regering, Naalakkersuisut, endte festlighederne brat, da han tirsdag blev kørt væk i en ambulance fra Christiansborg.

Han deltog i Folketingets åbning af det kommende folketingsår.

Kim Kielsen fik et ildebefindende og blev derfor bragt til nærmere undersøgelser på Rigshospitalet.

Tirsdag eftermiddag oplyser Selvstyret ifølge KNR, at Kim Kielsen bliver udskrevet fra Rigshospitalet senere tirsdag.

- Undersøgelser viste, at der ikke var noget galt. Der var sandsynligvis tale om en nerve, der sad i en klemme, siger Selvstyrets informationschef, Paornánguaq Kleist, til KNR.

Hun oplyser, at formanden er blevet bedt om at holde sig i et ro i et par dage.

KNR talte tidligere på dagen med flere øjenvidner, herunder fotograf for TV2 Casper Thorsøe, som var på optagelser foran Christiansborg i dag.

Ifølge Casper Thorsøe blev Kim Kielsen bragt fra Christiansborg og til ambulancen i en kørestol, men ved fuld bevidsthed.

Kim Kielsen deltog i Folketingets åbning sammen med sin kone og formanden for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen.

Inatsisartut er det grønlandske parlament, Landstinget. Lars-Emil Johansen ønsker ikke at udtale sig i sagen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx