Af Jeppe Pedersen - 14/05-18 16:54

Mads blev ramt af stenkast fra vejbro - han indhentede gerningsmændeneMads blev ramt af stenkast fra vejbro - han indhentede gerningsmændene

Mads Staun fik et af sine livs chok, da han i sin bil med sin kone blev ramt af en sten, der blev kastet fra en gangbro.

storybild

Det var fra denne bro på Munkebovej, at nogle piger kastede en sten ned på Mads Stauns bil. (Billede: Privat)

»Jeg når at se, at de står ved broen, og efter alt, hvad jeg har læst, tænker jeg bare; 'åh nej.' Jeg når lige at sige til min kone, de har bare ikke at smide noget ned,« siger Mads Staun til BT om den grimme episode på Munkebovej mod Kerteminde.

Heldigvis var stenen ikke stor nok til at brage igennem taget, og parret slap med en bule.

Stenkastet skete blot dagen efter, at en 58-årig dansk kvinde blev alvorligt kvæstet, efter et stenkast fra en bro i Flensburg i Nordtyskland.

Mads Staun med sin kone og to børn. (Billede: Privat)

Små børn stod bag

Efter stenen ramte bilen, bremsede Mads Staun hårdt op og fik kørt ind til siden. Da han stadig kunne se stenkasterne oppe på broen, løb han efter dem, alt hvad han kunne.

Her opdagede han til sin store forskrækkelse, at gerningsmændene var tre små piger.

»Da jeg så, det var små børn, kunne jeg mærke, at adrenalinen pumpede. Jeg var klar til at flippe ud. Men jeg kunne godt se, de var skræmte for livet, og der stod en mor ved siden af, der skældte børnene ud,« siger Mads Staun.

Han mener, at det er forældrenes og skolernes ansvar at lære børnene, hvor fatalt det kan være at smide sten ud fra broerne.

Det var fra denne bro på Munkebovej, at nogle piger kastede en sten ned på Mads Stauns bil. (Billede: Privat)

'Vi var heldige'

I dag sidder episoden dybt i Mads Staun.

»Jeg tænker, at vi var meget heldige. Det kunne have gået grueligt galt. Efter jeg har hørt alle de historier - senest med ulykken i Flensborg - kigger jeg altid op på broerne, når jeg kører forbi. Og hvis jeg ser nogle, tænker jeg; 'åh nej, hvad nu,'« siger Mads Staun.

Da hverken moderen eller børnene forstod dansk, kontaktede Mads Staun politiet for at få vekslet forsikringsoplysninger. Han har ikke hørt fra Fyns Politi endnu, men til Fyens.dk fortæller politiet, at der ikke er rejst erstatningskrav. Det forstår Mads Staun ikke.

»Politiet sagde, at de ville ringe til mig. Men jeg har ikke hørt fra dem endnu. Jeg har kontaktet forsikringsselskabet, så jeg regner med, at de dækker det.«

Fyens Politi sendte de tre små piger, der kastede stenen, hjem med en formaning.

Mads Staun lagde efterfølgende et opslag ud på Facebook om episoden, der har fået 10.000 delinger og knap 6.000 likes.

I kommentar-feltet er folk også i chok over, hvordan nogle kan finde på at kaste en sten ud fra en bro.

Familien der døde

I løbet af 2016 og 2017 blev der kastet 34 sten fra motorvejs-og gangbroer. I stenkast-sagen fra motorvejsbroen ved Langesøvej i august 2016 blev den 33-årig kvinde Nelli Gossmann fra Tyskland dræbt på stedet, mens hendes 36-årige mand Andreas blev svært handicappet efter ulykken.

Herunder kan du få et overblik over de mange stenkast-sager i Danmark.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Landsholdslegende om Laudrups...
bt.dk
Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx