Af Katrine Frederikke Wandrup - 04/05-18 19:39

640.000 danskere lever med folkesygdom: Banebrydende kur mod plagen kan være på vej 640.000 danskere lever med folkesygdom: Banebrydende kur mod plagen kan være på vej

Det er der nok mange, der vil blive glade for.

storybild

MODELFOTO. (Billede: Torben Christensen)

640.000 danskere lever lever med sygdommen migræne, der for mange betyder dundrende hovedpine, sygedage og komplet mørklægning.

Men en banebrydende kur kan være på vej fra USA.

Det skriver DR.

Migræne er den tredjehyppigste lidelse i Danmark, og indtil nu har der ikke været en effektiv kur mod den ubehagelige smerte, der for mange går ud over både job og privatliv. Men det kan der måske snart blive lavet om på.

En ny behandlingsform, som potentielt kan halvere antallet af anfald hos 30 procent af personer med migræne, skal nemlig vurderes af USA's myndigheder i denne måned og kan potentielt komme til Danmark i slutningen af året, hvis det bliver godkendt.

Behandlingen indebærer en indsprøjtning med antistoffet erenumab, som angiveligt kan blokere for signalstoffet CGRP, der har betydning for smerter og følsomheden overfor lys og lyd ved migræneanfald.

Speciallæge i neurologi på Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet i Glostrup, Jakob Møller Hansen, er fortrøstningsfuld overfor den nye behandling.

»Studierne viser, at der er meget få bivirkninger. Så det tegner godt. Men vi ved selvfølgelig ikke, hvad der sker på længere sigt. Og derfor skal der laves meget nøje opfølgninger,« siger han til DR.

Selvom de foreløbige studier af behandlingen har været betalt af medicinalindustrien, er de også offentliggjort i anerkendte tidsskrifter, og derfor mener han ikke, der er grund til at tro, de ikke skulle holde vand.

Rigmor Højland Jensen, professor og leder af Dansk Hovedpinecenter, lægger dog en lille dæmper på begejstringen, idet hun siger til DR, at behandlingen ikke vil virke for alle migrænepatienter.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Ja, jeg onanerer. Det gør din...
bt.dk
Blodet væltede pludselig ud, mens...
bt.dk
LA-ordfører: Hash er lovligt om 5-6 år
bt.dk
Kender du det? 'Der er folk på...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx