25/07-17 04:02

S og DF: Politiet skal kunne lagre data om bilister længeS og DF: Politiet skal kunne lagre data om bilister længe

Reglerne for, hvor længe politiet kan gemme nummerpladeoplysninger, er urimelige, mener Dansk Folkeparti.

storybild

Ifølge DF's retsordfører bør justitsministeren mangedoble begrænsningen for, hvor længe politiet kan lagre de oplysninger, som stationære nummerpladeskannere registrerer. Scanpix/Claus Fisker /arkiv

København. Der bør ikke være noget galt i, at politiet gemmer oplysninger fra nummerpladeskannere i mere end 24 timer. Hvis reglerne ikke tillader det i dag, så skal de laves om.

Sådan lyder det fra retsordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tirsdag, hvor Information skriver, at politiets lagring af data fra nummerpladeskannerne kan være i strid med persondataloven.

Ifølge avisen har politiet tolket en undtagelse til reglerne på en måde, så alle oplysninger lagres i 30 dage. Det på trods af, at Datatilsynet tidligere har slået fast, at det kun vil kunne ske under visse omstændigheder.

- Det er klart, at man skal overholde de regler, der er. Men jeg må også sige, at reglerne for, hvor længe man kan opbevare oplysningerne, er fuldstændig urimelige, som de er i dag, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

Han mener, at politiet bør kunne opbevare oplysningerne i meget længere tid end 30 dage.

- Min opfordring til justitsministeren er, at vi mangedobler begrænsningen for, hvor længe politiet kan opbevare oplysningerne. De kan nemlig være meget værdifulde i sager om grov kriminalitet, siger han.

Selv vil retsordføreren ikke have noget problem med, at oplysninger om hans færden rundt i landet bliver gemt, hvis det til gengæld betyder, at politiet har bedre muligheder for at finde frem til kriminelle gerningsmænd.

Hos Socialdemokratiet siger retsordfører Trine Bramsen ligeledes, at det er afgørende, at politiet har de bedst mulige redskaber til at bekæmpe kriminalitet.

- Vi skal huske på, at det ikke er lovlydige hr. og fru Danmark, som politiet bruger de her oplysninger til at hold øje med. Det er hårdkogte kriminelle, som begår gentagne tilfælde af kriminalitet og social dumping, siger hun.

Også hun hælder til, at reglerne ændres, så politiet har ret til at lagre oplysningerne i længere tid.

- Jeg forstår til fulde, at politiet ønsker at gøre brug af det her redskab. For vi har kriminelle, som der kan være behov for at finde frem til, også efter 24 timer. Så hvis der er behov for at justere lovgivningen, så må vi gøre det, siger hun.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde død efter fald fra vindue
bt.dk
Dansk tennis-komet tager kæmpe-skalp
bt.dk
Superligaklub åbner for comeback:...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx