Af - 28/03-14 12:57

Ammitzbøll: Hizb ut-Tahrir gør mig bekymretAmmitzbøll: Hizb ut-Tahrir gør mig bekymret

Hizb ut-Tahrir advarer i en nyhedsmail mod homoseksualitet og opfordrer det islamiske miljø til at stå imod. Det bekymrer Simon Emil Ammitzbøll, der som modsvar opfordrer danskerne til selv at definere de danske værdier.

storybild

(Billede: Polfoto/Mathias Christensen)

- Integrationsministeren opfordrer muslimerne til at ændre deres kultur og acceptere homoseksualitet.

Sådan lyder overskriften på den mail, Hizb ut-Tahrir Skandinavien sendte ud i går. En besked, der også findes på organisationens hjemmeside.

Her opfordrer organisationen til at kæmpe imod, fordi det er et forsøg på 'at opløse den muslimske familie' og 'fratage deres islamiske identitet'.

Og det skaber bekymring hos Simon Emil Ammitzbøll, der er gruppeformand og politisk ordfører for Liberal Alliance. Han modtog mailen fra Hizb ut-Tahrir og valgte at dele den på sin Facebook-profil.

- Det bekymrer mig, at det kan betyde, folk bliver mere skeptiske over for homoseksualitet. Og at der kan komme mere aggressive holdninger. Det bekymrer mig også, at de fisker efter folk i miljøer, der måske indeholder svage eller udsatte unge, siger han til mx.dk

DF-borgmester varsler opgør med Hizb ut-Tahrir
DF-borgmester varsler opgør med Hizb ut-Tahrir

Hizb ut-Tahrir advarer om, at de ser udmeldingen som et forsøg på at opløse den muslimske familie, og uddyber:

- Han [Manu Sareen] ønsker at sprede perversiteter iblandt muslimerne for at gøre det til noget normalt, og en dør til inficeringen af muslimernes natur, samt forgifte dem så de står som tabere foran Allah, skriver de på i beskeden.

Ammitzbøll er ikke overrasket over organisationens holdning.

- De er jo desværre kendt for, at de bekæmper alle værdier i det vestlige samfund. De taler imod demokratiet og det at bestemme over sit eget liv. Jeg synes ikke, Danmark skal tilbyde husly til folk, der unddrager demokrati, siger han.

Hizb ut-Tahrir bliver folkeparti til valget
Hizb ut-Tahrir bliver folkeparti til valget

Han mener, at de danske statsborgere skal stå sammen om at definere landets værdier.

- Som politikere skal vi selvfølgelig italesætte emnet, men jeg synes, alle i samfundet skal stå frem. Vi skal alle sætte ord på, hvilke værdier, vi som individer synes skal præge vores samfund. Om det så er ytringsfrihed, demokrati eller homoseksualitet, fortæller han.


Borgmester: Jeg følger bekymret med
Borgmester: Jeg følger bekymret med

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx