20/08-14 13:27

Corydon efter kritik: Plads til sociale forbedringerCorydon efter kritik: Plads til sociale forbedringer

Finansministeren afviser at ændre dagpengesystemet, men lægger op til "sociale forbedringer".

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Der bliver ikke ændret på dagpengesystemet, før dagpengekommissionen er kommet med sine anbefalinger ved udgangen af næste år.

Så kontant er afvisningen fortsat fra finansminister Bjarne Corydon (S) efter onsdagens møde med LO-toppen.

Til gengæld kan der komme såkaldte "sociale forbedringer" på bordet i forhandlingerne om finansloven, slår Corydon fast.

SF vil ændre dagpenge i finanslov - trods Thornings nej
SF vil ændre dagpenge i finanslov - trods Thornings nej

EL: Ufattelig udmelding fra Thorning om dagpenge
EL: Ufattelig udmelding fra Thorning om dagpenge

- Det vil være sådan, når vi forhandler finansloven, at der er jo et rum for at gennemføre en række sociale forbedringer. Det vil der være penge til, det vil man se, når vi lægger vores forslag frem på tirsdag, siger Bjarne Corydon.

Forud for mødet havde flere fagforeninger kritiseret regeringen for ikke at gøre nok for de mere end 40.000 danskere, der har mistet retten til dagpenge.

LO-formand Harald Børsting har dog manet til besindighed og i stedet efterlyst, at regeringen finder andre måder til at hjælpe de trængte familier og enkeltpersoner, som er havnet i akutte økonomiske problemer, fordi de er faldet ud af dagpengesystemet.

Bjarne Corydon vil ikke ind på, om de "sociale forbedringer" kan blive en landingsbane, der kan forbrødre fagbevægelsen og Socialdemokraterne og bringe enighed om finansloven med SF og Enhedslisten. Både EL og SF har krævet lempelser i dagpengereformen.

- Vi mener, at når det gælder de mennesker, der er kommet i klemme, så har vi faktisk gennemført ordninger, der gør, at de får forsørgelse, også efter de har mistet deres dagpengeret, siger Corydon.

Thorning vil ikke røre dagpenge på finansloven
Thorning vil ikke røre dagpenge på finansloven

Overraskende højt tal: Så mange af de ledige vil ikke have et arbejde
Overraskende højt tal: Så mange af de ledige vil ikke have et arbejde

- Det er klart, at de repræsentanter fra fagbevægelsen som har udtalt sig forud for mødet, de holder fast i deres holdninger inde på mødet.

- Men jeg synes også der er rigtig mange besindige vurderinger af, at det nu drejer sig om for en klog fagbevægelse og et klogt socialdemokrati at sikre de gevinster, som der er på bordet i finanslovforhandlingerne.

- Den rigtige rækkefølge er, at vi nu forhandler en finanslov på plads, hvor fagbevægelsen har mulighed for at få en af de helt store gevinster på plads, nemlig fradrag for fagforeningskontingenter.

- Og at man så, efter at dagpengekommissionen er færdig, tager diskussionen om de ting, som ikke fungerer i vores dagpengesystem, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx