Af Ritzau - 19/01-17 06:15; Opdateret: 19/01-17 07:18

Anklage: 64-årig søgte mindreårige drenge til sex og voldAnklage: 64-årig søgte mindreårige drenge til sex og vold

På Skype forsøgte mand forgæves at få kontakt til rumænske drenge, han kunne misbruge, mener anklagemyndighed.

storybild

Via Skype kom en 64-årig mand ifølge anklagemyndigheden i kontakt med en anden mand, der kunne sætte ham i forbindelse med mindreårige rumænske drenge, som han kunne have sex med og øve vold imod. Men for manden i den anden ende var der tale om fri fantasi. (Billede: Reuters/Rickey Rogers)

Gennem fire måneder fra december 2015 til april 2016 forsøgte en 64-årig mand at komme i kontakt med mindreårige rumænske drenge, som han mod betaling både kunne have sex med og øve vold mod.

Det mener anklagemyndigheden, der nu har rejst tiltale mod manden for i en lang række tilfælde at have forsøgt at få sex med mindreårige drenge mod betaling - og i et tilfælde lykkedes det for ham.

Gary er pædofil og tænder på små piger: Hans kone accepterer det og støtter ham
Gary er pædofil og tænder på små piger: Hans kone accepterer det og støtter ham

I november 2015 lykkedes det ifølge anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, manden via Skype og "et andet elektronisk medie" at få kontakt med en 14-årig dreng.

Gennem det næste halve år mødtes han flere gange med drengen, som han havde sex med dels i sin bil, dels på sin bopæl i Ishøj syd for København.

Via Skype fik han 19. december 2015 kontakt til en anden mand, som angiveligt kunne sætte ham i forbindelse med rumænske drenge under 12 år.

De to aftalte ifølge anklageskriftet, at de skulle mødes på Sydhavn Station i København.

Avis: Bandidos-profil terroriserede pædofile i fængslet - nu er han flyttet
Avis: Bandidos-profil terroriserede pædofile i fængslet - nu er han flyttet

Herfra skulle de gå til et ukendt sted, hvor den 64-årige mod betaling skulle have sex med de mindreårige drenge. Samtidig skrev den nu tiltalte mand, at han ville slå drengen, som han skulle være sammen med.

Kontakten mellem de to mænd stod på i næsten fire måneder frem til 10. april sidste år. Men for manden i den anden ende var der tale om fri fantasi, og planerne blev aldrig til noget.

Politi: Pædofile planlagde overgreb på endnu ufødt barn
Politi: Pædofile planlagde overgreb på endnu ufødt barn

Ud over de to nævnte forhold er manden tiltalt for otte gange fra november 2015 til april 2016 at forsøge at få drenge i alderen 13-16 år til at have sex med sig mod betaling - enten via Skype eller et chatforum.

Sagen kommer for Københavns Byret til marts, og der er afsat fire retsdage til sagen.

Foruden fængselsstraf vil anklagemyndigheden have retten til at forbyde manden at have med børn og unge under 18 år at gøre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx