09/05-14 13:12; Opdateret: 09/05-14 13:32

Tidligere minister for De Konservative er dødTidligere minister for De Konservative er død

Tidligere fiskeriminister for De Konservative og mangeårigt medlem af Folketinget, Henning Grove, er død, 82 år gammel.

storybild

Tidligere fiskeriminister for De Konservative og mangeårigt medlem af Folketinget, Henning Grove (tredje fra venstre, red.), er død, 82 år gammel. (Billede: Polfoto)

Det mangeårige medlem af Folketinget og tidligere minister for De Konservative Henning Kvist Gregersen Grove er død, 82 år gammel.

Det oplyser familien til Viborg Stifts Folkeblad. Henning Grove - som han var kendt på Christiansborg og i offentligheden - markerede sig især som landets hårdt kæmpende fiskeriminister i Schlüter-regeringen og som medlem af Folketingets præsidium.

Politiker udfordrer konkurrenter: Hop i vandet eller stem på mig
Politiker udfordrer konkurrenter: Hop i vandet eller stem på mig

I sit mangeårige virke på Christiansborg var Henning Grove kendt som en borgerligt sindet og inderligt konservativ politiker, der blandt andet stod bag gennemførelserne af kvoter for fiskeri til mange fiskeres store utilfredshed.

Og man kan godt sige, at dyrene på den ene eller anden måde altid har været et omdrejningspunkt for Henning Grove.

Han blev nemlig født som gårdejersøn i Svoldrup, og efter en afsluttet studentereksamen fra Rungsted Statsskole i 1952 uddannede han sig til dyrlæge og åbnede en praksis i Skals.

Misforstået socialdemokrat: Bendtsen henter kaffe til mig
Misforstået socialdemokrat: Bendtsen henter kaffe til mig

I 1973 fik hans politiske liv for alvor medvind, da han blev valgt som konservativ folketingskandidat i Viborgkredsen, hvilket fire år senere blæste ham videre til et sæde på Christiansborg. Da Poul Schlüter dannede sin første regering i 1982, blev Henning Grove fiskeriminister frem til 1986.

Kartoffelkurens far Palle Simonsen er død
Kartoffelkurens far Palle Simonsen er død

Tilbage i folketingsgruppen fik Grove formandsposter for forskellige udvalg, han var næstformand for den konservative folketingsgruppe fra 1987 til 1994 og medlem af Folketingets Præsidium fra 1993 og indtil 2001, hvor han efter 24 år som folketingsmedlem forlod Christiansborg.

Ekspert: Bendtsen kører på frygt
Ekspert: Bendtsen kører på frygt

- Det er tid til et generationsskifte, sagde den dengang 67-årige Henning Grove til radio Viborg. Selvom den politiske karriere dermed var slut, holdt Henning Grove sig stadig travlt beskæftiget med kronhjorteopdræt og ikke mindre end 80 tønder land samt flere bestyrelsesposter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx