Af - 22/04-14 18:19; Opdateret: 22/04-14 20:54

To teskeer og wupti: Her er din forfriskende pulver-MojitoTo teskeer og wupti: Her er din forfriskende pulver-Mojito

Alkohol på flaske, som vi kender det i dag, er måske snart en saga blot. I hvert fald hvis det står til et amerikansk firma, som lancerer pulverdrinks. Lyder mærkeligt, siger to danske eksperter.

storybild

Et amerikansk firma lancerer pulverdrinks. Alkoholindholdigt pulver, som blot skal blandes op med vand. (Billede: Polfoto)

Scenariet med unge danskere med rygsækken fuld af klirrende pilsnere på vej til fest kan om få måneder være fortid.

I hvert fald hvis det amerikanske firma, Lipsmark, får vind i sejlene med deres pulverdrinks, Palcohol.

Firmaet har netop fået grønt lys af myndighederne i den amerikansk stat Arizona til at lancere deres alkoholindholdige pulver, som - hvis man blander det op med vand - giver en læskende frisk Cosmopolitan, Mojito, Powderita - smager som Margarita - eller Lemon Drop.

4 diskoteker får hug for at opfordre 16-årige til druk
4 diskoteker får hug for at opfordre 16-årige til druk

Dum idé at sniffe det
For de to alkohol-eksperter, Læge, ph.d og Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, og tv-lægen Peter Geisling, lyder den seneste drinks-trend meget besynderlig. Også selvom pulveret blandes med vand og drikkes, eller om det ikke blandes og i stedet sniffes gennem næsen. Den sidste variant frarådes dog på det kraftigste.

- Jeg tror, det er en rigtig dårlig idé at sniffe det. Det vil ikke blive optaget gennem slimhinderne, som fx kokain gør, og derfor vil det være yderst ubehageligt, og man vil højest sandsynligt ødelægge lungerne, hvis ikke man hoster det op før, siger Morten Grønbæk til mx.dk.

Skuespiller: Jeg var bange for ædru sex
Skuespiller: Jeg var bange for ædru sex

Den holdning deles af kollega Peter Geisling, som også kraftigt fraråder, at man gør andet end at drikke det.
Han hæfter sig samtidig ved, at pulverdrinksne kan blive en kæp i hjulet for det store stykke arbejde, man lægger i at få danske unge til at lade være med at drikke.

- Det, der kan være skræmmende, er, at vi på den ene side forsøger at få de unge til at holde igen med at drikke, imens en ny smart ting som denne kan lokke folk og unge til at drikke mere, fastslår Peter Geisling over for mx.dk.

Direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, hæfter sig i stedet ved, at doseringen af pulveret kan gå hen at blive et problem:

- Man kan være bekymret for, at nogen vil overdosere, når de endnu ikke kender til virkningen af pulveret, siger han.

Madonna får hug for teenage-druk
Madonna får hug for teenage-druk

Bliver næppe den store succes
Hverken Morten Grønbæk eller Peter Geisling har dog den store fidus til de nye pulverdrinks, og de tror dermed ikke, at alkohol på flaske har talte dage:

- Spørgsmålet er, om det overhovedet vil slå igennem? Måske hvis man skal ud i ødemarken og ikke vil slæbe på tunge flasker, kan det virke. Eller hvis de kan fremkalde nogle andre smagsnuancer, kan jeg forstå det. Ellers lyder det som noget, der popper om, og er populært en sommer, siger tv-lægen Peter Geisling.

Palcohol forventes at ramme de amerikanske varehuse, så snart etiketten til produktet godkendes.

Alkohol i pulverform er allerede blevet godkendt til at blive solgt i Japan samt nogle europæiske lande.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx