Af Mads Brandsen - 15/12-17 21:41

Telefonen ringede torsdag aften hos 25-årige Andreas: Nu har han meldt samtalen til politiet - jeg føler mig krænket Telefonen ringede torsdag aften hos 25-årige Andreas: Nu har han meldt samtalen til politiet - jeg føler mig krænket

Opkaldet varede ganske kort tid - og bagefter sad Andreas Weidinger tilbage med en ubehagelig fornemmelse.

storybild

(Billede: Facebook - Andreas Weidinger)

Torsdag aften ringede Andreas Weidingers telefon.

Det gør den jævnligt for den 25-årige formand for Konservativ Ungdom og nyvalgte medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse. Men opkaldet udviklede sig til at være en yderst ubehagelig oplevelse. En mand udgav sig fra at være fra organisationen Sex & Samfund og spurgte, om han ville medvirke i en undersøgelse om sammenhængen mellem seksualitet og partivalg.

»Jeg tænkte, at det kunne være, Sex & Samfund ville lave en artikel eller noget om sammenhængen mellem seksuelle præferencer, erfaringer og politiske holdninger. Det kunne jo godt være interessant, og det er jo en fin organisation, der laver meget godt arbejde. Jeg står både ved min seksualitet og selvfølgelig også, hvad jeg stemmer på, så derfor svarede jeg i første omgang,« siger han til BT dagen derpå.

Intervieweren ville indledningsvist vide, hvilken seksualitet, Andreas Weidinger har.

»Jeg svarede, at jeg er heteroseksuel.«

Det er ikke den store hemmelighed. Det kommer nok heller ikke som den store overraskelse, at en konservativ ungdomspolitiker stemmer konservativt.

»Jeg behøvede ikke fortælle, hvilket parti jeg stemte på, men bare hvilken blok. Jeg svarede, at jeg stemmer konservativt. Det vil jeg meget gerne stå ved«, siger Andreas Weidinger, der er en hyppig deltager i den offentlige debat i både aviser, radio og tv.

Men det bliver mere intimiderende. Manden vil vide, hvor mange sexpartnere, Andreas Weidinger har haft.

»Det tøver jeg med at svare på. Jeg spørger ham, om det er anonymt. Det bekræfter han og siger, at jeg er udvalgt fuldstændig tilfældigt, og at jeg bare kan give et interval. 0-10, 10-20 eller sådan noget. Der svarer jeg så med et interval. Indtil videre har jeg fået nogle spørgsmål, der ikke fik mig op på tæerne«, siger Andreas Weidinger.

»Jeg svarer med et interval, og han går videre til næste spørgsmål. Der opdager jeg, at den er gal. Han spørger, hvornår jeg havde sex første gang. Det siger jeg, at jeg ikke vil svare på. Han siger, at det er helt i orden, og vi lægger på,« husker han.

Opkaldet varede ganske kort tid - og bagefter sad Andreas Weidinger tilbage med en ubehagelig fornemmelse.

»Det er første gang i mit liv, jeg føler mig krænket. Det er meget privat. Jeg har valgt at være politisk aktiv, men jeg synes ikke, jeg har valgt, at sådan noget skal komme ud. Det er ikke nogen katastrofe, hvis det gør, men det er bare ikke rart, hvis andre misbruger sådan nogle oplysninger om en,« siger Andreas Weidinger, der først anede uråd, da den falske interviewer stillede det fjerde spørgsmål.

»Det lød virkelig totalt professionelt,« siger han.

Nu er politiet kontaktet

Hos Sex & Samfund ærgrer generalsekretær Bjarne B. Christensen over sagen.

»Det er nogen, der misbruger vores navn og gode rygte. Det er vi frygteligt kede af. Det er desværre begrænset, hvad vi kan stille op. Vi ville aldrig lave en sådan undersøgelse, og da slet ikke på telefon. Det ville vi aldrig kaste os ud i. Skulle vi lave undersøgelser, ville vi alliere os med nogle professionelle, så det bliver lavet etisk forsvarligt,« siger han.

Organisationen kontakter jævnligt tidligere bidragsydere pr. telefon. Det er et telemarketingfirma, der ringer på vegne af Sex & Samfund - men de stiller altså ikke den slags nærgående spørgsmål. Bjarne B. Christensen opfordrer til, at man anmelder den slags opkald til politiet.

Og det har Andreas Weidinger allerede gjort.

»Jeg har meldt det til Nordsjællands Politi. Jeg har indtryk af, at politiet tager det alvorligt. De har oprettet en sag og vil vende tilbage til mig,« siger han og opfordrer andre til at overveje en ekstra gang, hvor meget, man svarer på, hvis man bliver ringet op fra hemmeligt nummer.

»Hvis det er et hemmeligt nummer, kan man jo spørge lidt ind og eventuelt kræve, at man får spørgsmålene på skrift,« siger han, der på Facebook kommer med en opfordring til gerningsmanden.

'Hvis den person, der ringede i går læser med her, så vil jeg gerne give dig muligheden for at melde dig til mig nu og undgå retsforfølgelse. Jeg ved ikke hvad der kan få en person til at gøre sådan noget mod et medmenneske og misbruge en organisations gode rygte, men jeg vil egentlig bare gerne have vished og komme videre. Det ville i hvert fald gøre min julestemning bedre, hvis jeg ved det stopper og ingen andre skal udsættes for det samme,' skriver han.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sasha Klæstrup: Dén diva har...
bt.dk
Klar til Brøndby eller FCM: Første...
bt.dk
Bendtners klub i sorg:...
bt.dk
Her er de bedste talentklubber: To...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx