Af - 02/01-14 16:00

DF om hash i Colorado: Helt forkert!DF om hash i Colorado: Helt forkert!

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup ændrer aldrig holdning i forhold til en legalisering af hash, som man ser det i Colorado.

storybild

(Billede: Polfoto)

Mens amerikanerne nu kan købe hash helt lovligt i udvalgte butikker i Colorado, så er det forbudt i Danmark.

Og det skal fortsætte sådan, mener Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup.

- Man får ikke mig til at sige, at et stof, der betyder en overdødelighed for specielt unge, og giver flere tilfælde af lungekræft, skal gøres nemmere at få fat på. I en tid, hvor man prøver at få folk til at stoppe med at ryge, så synes jeg, det er helt forkert, siger han til mx.dk.

Ligesom i Colorado: Lovliggør hash!
Ligesom i Colorado: Lovliggør hash!

Ifølge officielle skøn vil Colorado sikre sig indtægter på op mod 578 millioner dollar ved legaliseringen. Men det får ham ikke til at ændre holdning.

- Jeg vil ikke udelukke, at der vil ligge en lille indtægt for staten, men der vil så samtidig være en ekstra udgift ved, at der er flere folk, som bliver afhængige, skal have behandling og får lungekræft.

Hashryger: Sådan skal hash legaliseres i Danmark
Hashryger: Sådan skal hash legaliseres i Danmark

Fortalere for en legalisering snakker dog meget om, at der ikke vil blive flere rygere, selvom man kan købe det lovligt.

- Det er et signal og en risiko, at flere får fat på det. I dag skal man trods alt ud på de kriminelles marked - måske i en hashklub eller Christiania.

Her venter amerikanerne på at købe hash - lovligt!
Her venter amerikanerne på at købe hash - lovligt!

Han tror samtidig ikke, at det vil modhjælpe på kriminaliteten, hvis hash bliver legaliseret.

- Jeg tror, banderne vil kaste sig over nye indtægtformer, hvis de får taget et marked fra sig. Så vil det måske blive nogle stærkere stoffer og mere ukontrollabelt, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx