22/01-14 11:43

Politi: Bestyrket mistanke mod mand i sag om rottegiftPoliti: Bestyrket mistanke mod mand i sag om rottegift

Teleoplysninger og ransagninger har politiet i Thisted brugt i sjælden sag om forgiftet drikkevand.

storybild

Teleoplysninger og ransagninger har politiet i Thisted brugt i sjælden sag om forgiftet drikkevand. Her ses en beholder til rottegift, som man stiller på jorden, hvis der skal bekæmpes rotter. (Billede: Polfoto)

Mistanken om forsøg på at forurene drikkevandet er blevet bestyrket mod en nordjysk mand.

Det oplyser lokalpolitiet i Thisted, som har sigtet en 61-årig mand for en sjælden forbrydelse: Nemlig at have udsat en familie for fare ved at forgifte drikkevandet.

Rottegift i rundstykker - 25 indlagt på hospital
Rottegift i rundstykker - 25 indlagt på hospital

- Han har nægtet sig skyldig, siger kriminalassistent Erik Krogh om afhøringen, som fandt sted tirsdag.

Sigtelsen går ud på, at manden skal have placeret cirka et halvt kilo rottegift i vandrør ind til en families bolig i Snedsted.

Anholdt: Mistænkt for at forgifte drikkevand med rottegift
Anholdt: Mistænkt for at forgifte drikkevand med rottegift

Under ransagninger i den mistænktes hjem og på et andet sted har betjentene tirsdag fundet rottegift, som er af samme type - nemlig en særlig slags gift, som bruges til professionel bekæmpelse af rotter.

- Sigtelsen er bestyrket ved dette fund, siger kriminalassistent Erik Krogh.

Selv om straffelovens bestemmelse er særdeles alvorlig, har politiet - efter "lange og svære overvejelser" - besluttet ikke at fremstille den sigtede i grundlovsforhør med påstand om varetægtsfængsling.

Skolebørn indlagt: Fik yoghurt med rottegift
Skolebørn indlagt: Fik yoghurt med rottegift

På fri fod kan den 61-årige ikke ødelægge efterforskningen. Desuden er det usikkert, om folks retsfølelse vil være i oprør over, at manden er på fri fod.

Hvad der ligger bag det påståede forgiftningsforsøg, ønsker lokalpolitiet ikke at udtale sig om.

Efterforskningen begyndte i november sidste år, da Thisted Vand skulle indlægge vandforsyning til ejendommen i Snedsted.

Ved den lejlighed pegede husets ejer på den 61-årige som gerningsmand, og siden har politiet brugt en del krudt på sagen. Blandt andet er der indhentet teleoplysninger, oplyser Erik Krogh.

Nu skal eksperter vurdere den fare, som personer i ejendommen tilsyneladende blev udsat for, oplyser kriminalassistenten.

Han håber, at efterforskningen kan sluttes om en måned, hvorefter anklagere skal afgøre, om der skal rejses tiltale.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx