14/04-18 20:37

Forsvarsminister vil udstyre hjemmeværnsfolk som soldaterForsvarsminister vil udstyre hjemmeværnsfolk som soldater

I en kronik taler Claus Hjort Frederiksen og Søren Espersen for mere militær træning til hjemmeværnsfolk.

storybild

København. Trusselsbilledet i Østersø-regionen har ændret sig til det værre med et Rusland, der opruster og fører regulær krig i hjertet af Europa med invasionen i Ukraine.

Derfor er der et behov for et stærkere hjemmeværn med mere militær træning.

Det mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Søren Espersen (DF), som er kommitteret for Hjemmeværnet, skriver avisen Danmark

- Hjemmeværnsuddannelsen skal have en mere militærrettet vinkel.

- Den skal i højere grad end i dag være baseret på regulær militær træning, og materiellet og den personlige udrustning skal være på niveau med den udrustning, som rigtige soldater råder over, lyder det i en kronik i avisen.

Forsvarsforliget, som går frem til 2023, indeholder en ekstrabevilling til Hjemmeværnet på 400 millioner kroner. De penge skal bruges på nyt materiel, mere militær træning og en stærkere rekrutteringsindsats, lyder det fra de to politikere.

I dag er der cirka 14.000 aktive i Hjemmeværnet, men det tal skal stige hen over de kommende år, hvis det står til Claus Hjort Frederiksen.

- Vi ved, at udrustning og militær træning betyder noget for dem, der melder sig. Så bedre udstyr vil have en effekt, siger forsvarsministeren ifølge avisen Danmark.

Ministeren nævner uroen i Ukraine som argument for styrkelsen af hjemmeværnet.

- Vi kan komme i den situation, at vi skal sende flere tusinde soldater ud af landet, eksempelvis til det baltiske område, og det efterlader det tilbageværende beredskab med en stor hjemlig opgave.

- Her kommer Hjemmeværnet til at at spille en mere central rolle, end vi har været vant til. Der vil være et stærkt behov for et hjemmeværn, som kan varetage bevogtning og forsvarsopgaver, som er knyttet til vores kaserner, infrastruktur og flyvepladser, siger Claus Hjort Frederiksen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Royal baby på vej i Storbritannien:...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovligt...
bt.dk
Stjerne stillede op til billede med...
bt.dk
Inger Støjberg: En del af dem snyder,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx