Af Simon Boas - 29/05-17 16:07

Kjeld har kæmpet for Danmark: Nu skal hans 13-årige kinesiske steddatter udvisesKjeld har kæmpet for Danmark: Nu skal hans 13-årige kinesiske steddatter udvises

Hvis det står til Udlændingestyrelsen, så skal den bare 13-årige Yiming Liu være ude af landet torsdag - ellers bliver hun anholdt. Nu håber hendes mor og stedfar, at Udlændingestyrelsen vil omstøde afgørelsen.

storybild

Yiming Liu, der bor sammen med sin kinesiske mor og sin danske stedfar i Hvinningdal nær Silkeborg, har nemlig fået afslag på familiesammenføring, fordi hun ifølge Udlændingestyrelsen ikke har mulighed for at opnå tilknytningen til Danmark. Defor er der ikke grundlag for en vellykket integration i landet.

Men det er noget vås, mener hendes danske stedfar, orlogskaptajnen Kjeld Gaard-Frederiksen.

- Hun er yderst velintegreret, taler allerede et godt dansk, ved siden af sin modtagerklasse på Hvinningdalskolen følger hun parallelt en dansk 6. klasse som hun nu har alle fag sammen med, fortæller han til BT.

Kjeld Gaard-Frederiksen mødte Yiming Lius mor, Xu Zhan på 38 år, da han var udstationeret i Bahrain. Parret har boet sammen i Danmark siden efteråret 2015 og for godt et halvt år siden kom Yiming Lius til Danmark, efter hun havde været adskilt fra sin mor i et år.

Men bedst som familien troede, at de nu skulle leve som en lille kernefamilie i Danmark, har Udlændingestyrelsen således valgt at afvise Yiming Lius familiensammenføring.

- Vores verden er jo brudt sammen. Vi havde lovet hende, at hun ikke længere skulle være adskilt fra sin mor, fordi hun netop har været på kostskole i et år, siger Kjeld Gaard-Frederiksen, der har deltaget i flere internationale operationer for det danske Søværn

Byret: 33 års fængsel for dobbeltdrab er ikke nok
Byret: 33 års fængsel for dobbeltdrab er ikke nok

Han tilføjer, at en udvisning vil betyde, at Yiming Liu igen skal bo på kostskole i Kina, selv om hun stort set ingen kontakt har til nogen mennesker i landet. Heller ikke hendes biologiske far.

- De har sporadisk kontakt til hinanden, men han har haft givet udtryk for, at han ikke ønsker at sin datter boende, fordi han har stiftet ny familie. Udlændingestyrelsen lægger vægt på, at hun har sine bedsteforældre boende i Kina, men de bor flere tusinde kilometer væk fra kostskolen.

Udvist syrienkriger satser på Højesteret
Udvist syrienkriger satser på Højesteret

Kjeld Gaard-Frederiksen undrer sig blandt andet over, at Udlændingestyrelsen i behandlingen af sagen ikke har kontaktet Yiming Lius skole, Hvinningdalskolen, for at få deres vurdering af den 13-årige pige.

Derfor har skolen i kølvandet på afgørelsen selv udsendt en udtalelse, hvori de anbefaler, at man lader Yiming Liu blive i landet. Her lyder det blandt andet, at man forventer, at Yiming Liu efter sommerferien vil været »fuldt udsluset« til en almen 6. klasse.

'Skolen oplever en glad, udadvendt pige med et lyst sind, som har let ved at skabe relationer til andre elever på skolen. Derudover er hun arbejdsom og motiveret for at gå i skole, som har medvirket til at Yiming har gennemgået en stor faglig progression,' skriver de og tilføjer:

'Efter skole anvender Yiming skolens klubtilbud. Et tilbud hun nyder og udviser en stor interesse i at være sammen med de øvrige børn. Deltager i børnefødselsdage på 6. årgang og opleves generelt som en del af fællesskabet. Hun vælger aktivt klubbens forskellige arrangementer til og har senest været med i et overnatningsarrangement for hele 6. årgang. I klubben observerer medarbejderne ofte, at Yiming tager sig af ny tilflyttede børn i skolens M-klasser (modtagelsesklasser, red). Det viser en pige der oplever sig tryg og integreret i det miljø skolen – klubben tilbyder.'

Derfor er det også skolens opfattelse, at det ikke vil være godt for Yiming Liu, hvis hun bliver udvist af Danmark.

Syrienkriger mister sit danske statsborgerskab
Syrienkriger mister sit danske statsborgerskab

Både Ekstra Bladet og Midtjyllands Avis har allerede fortalt historien om Yiming Liu, og det har ifølge Kjeld Gaard-Frederiksen givet pote. De Radikale Venstres Jens Rohde har efterspurgt et møde med den danske orlogskaptajn, mens også Zenia Stampe har taget kontakt.

- Og så håber vi, at advokaterne kan omstøde afgørelsen, så vi kan beholde vores pige her i Danmark lidt endnu.

25-årig somalisk hjemmerøver udvises efter 19 år i Danmark
25-årig somalisk hjemmerøver udvises efter 19 år i Danmark

Hovedpersonen selv, 13-årige Yiming Liu, tager imidlertid hele situationen med ophøjet ro, fortæller hendes stedfar.

- Det første døgn græd hun og var bange, men Yiming Liu er et positivt menneske og får det bedste ud af situationen. Hun mener, at vi skal vente og se, hvad der sker. Men hun vil jo bare gerne være sammen med sin mor.

Xu Zhan, Yiming Liu og Kjeld Gaard-Frederiksen.

LÆS OGSÅ: Fem afghanere udvises fra Sverige efter voldtægt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx