Af Ritzau - 11/05-17 05:45

Slemme tømmermænd giver større risiko for alkoholmisbrugSlemme tømmermænd giver større risiko for alkoholmisbrug

Hvis du har tendens til mange tømmermænd, har du større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug. Det viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed.

storybild

Studie viser, at personer med slemme tømmermænd har en dobbelt så stor risiko for at udvikle alkoholproblemer. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Ondt i hovedet, træthed, kvalme og opkast.

Får du ofte slemme tømmermænd, er du i større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug sammenlignet med personer, der ikke får tømmermænd, selv om de har drukket samme mængde alkohol.

Det viser et studie fra Statens Institut for Folkesundhed. Studiet er foretaget ved en systematisk gennemgang af international forskning på området.

- Det er de mere udtalte tømmermænd, hvor man har det rigtig skidt med ondt i hovedet, kvalme og muligvis opkast, der giver op til to gange så stor risiko for på længere sigt for at udvikle et alkoholmisbrug, siger Janne Tolstrup.

Hun er professor ved Statens Institut for Folkesundhed og har stået bag undersøgelsen.

Det vides ifølge professoren ikke, hvorfor nogle mennesker får mange tømmermænd, mens andre, der har indtaget lige så meget, slipper for de ubehagelige symptomer.

Janne Tolstrup havde forventet, at studiet ville pege på, at personer med mange tømmermænd i højere grad ville undlade at drikke alkohol.

- Det er overraskende, at det er faldet sådan her ud. For der er ikke noget, der tyder på, at tømmermænd afholder folk fra at indtage alkohol, siger hun.

En forklaring på sammenhængen mellem slemme tømmermænd og en større risiko for at udvikle et alkoholmisbrug kan være "reparationsbajeren".

Altså at personer med mange tømmermænd drikker alkohol dagen efter for at lindre symptomerne.

- Det er noget, man gætter på, men det er ikke noget, vores studie viser. Vi kan bare se, at folk, der rapporterer, at de får det dårligere, når de har drukket en vis mængde, er i større risiko for at udvikle alkoholafhængighed på længere sigt.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx