14/05-18 13:35; Opdateret: 14/05-18 14:28

Politi: Udenlandsk familie står bag 25 hjemmerøverierPoliti: Udenlandsk familie står bag 25 hjemmerøverier

Fem politikredse har arbejdet sammen i en sag om hjemmerøverier, hvor de nu er blevet rejst sigtelse mod fem.

storybild

Politiet mener at have fanget gerningsmændene bag hele 25 hjemmerøveri rundt om i landet. Free/Colourbox

Næstved. Politiet mener at have fundet gerningsmændene bag hele 25 hjemmerøverier rundt om i landet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om en familie på fire mænd og en kvinde. De er alle herboende kroatiske statsborgere, og de er sigtet for deltagelse og medvirken i hjemmerøverierne.

Ifølge politiet drejer det sig om hjemmerøverier, der blev begået fra november 2016 og et år frem.

Gerningsmændene har været i gang over hele landet. Sigtelserne er blevet rejst efter et samarbejde med Nordsjællands Politi, Københavns Politi, Midt- og Vestsjællands Politi og Sydøstjyllands Politi.

De fem nægter sig alle skyldige.

Hos politiet fortæller man, at det er meget sjældent, at man har stået over for gerningsmænd til så omfattende og grov seriekriminalitet, som tilfældet er her.

- Vi ved, at de mange hjemmerøverier har været med til skabe ængstelse hos især ældre mennesker, og det er derfor vigtigt for os at gå ud at sige, at vi har fundet, hvem vi mener er gerningsmændene, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kim Kliver fortæller, at de fem har siddet varetægtsfængslet i fem måneder, fordi de blev taget på fersk gerning i forbindelse med et hjemmerøveri.

- Nu er efterforskningen så nået så langt frem, at vi kan melde lidt mere ud, siger han.

Under røverierne er der stjålet smykker, penge og personlige effekter til en samlet værdi af over 1,5 millioner kroner.

I et retsmøde blev de fem personer mandag præsenteret for de nye sigtelser. Retsmødet blev holdt for lukkede døre.

Om det skyldes, at der skal foretages flere anholdelser, eller om det er, fordi de fem får udvidet sigtelserne, svarer Kim Kliver kryptisk på:

- Det kan betyde begge dele.

Mistanken mod familien er steget i etaper. Først blev de mistænkt for fem hjemmerøverier og så senere 16, inden politiet nu er landet på 25.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nye detaljer i Ståles 'kedelige...
bt.dk
Kvinde og dreng fundet liggende i...
bt.dk
Læs Liverpool-stjernens fortryllende...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx